1月1日是什么日子

Kongeriget Saudi-Arabien ??????? ???????? ?????????? Al-Mamlakah al-Arabiyah as-Sa'ūdiyah
Flag Nationalv?ben
Motto: ?? ??? ??? ????? ???? ???? ???? "Lā ?ilāha ?illā l–lāh, Mu?ammadun rasūlu l–lāh" "Der er ikke andre guder end Gud; Muhammed er Guds profet."
Nationalmelodi: Dansk: Nationalhymnen (an-Na?īd al-Wa?aniyy) Asch al-Malik
Hovedstad og st?rste by	Riyadh 24°42′N 46°43′?
Officielle sprog	Arabisk (officielt)
Etnicitet	Arabere (90 %) Afro-asiatiske (10 %)
Demonym	Saudiarabere saudier (uformelt)
Regeringsform	Islamisk enhedsstat enev?ldigt monarki
? Konge	Salman bin Abdulaziz Al Saud
? Premierminister	Mohammed bin Salman
Statsdannelse
? Kongeriget oprettet	23. september 1932
Areal
? Total	2.149.690 km2  (nr. 13)
? Vand (%)	0,7
Befolkning
? Ansl?et 2014	30.770.375 (nr. 41)
? T?thed	12,3/km2  (nr. 216)
BNP (KKP)	Ansl?et 2014
? Total	1,652 bill. USD (nr. 14)
? Pr. indbygger	53.935 USD (nr. 11)
BNP (nominelt)	Ansl?et 2014
? Total	777,870 bill. USD (nr. 19)
? Pr. indbygger	25.401 USD (nr. 31)
HDI (2013)	0,836 (meget h?j) (nr. 34)
Valuta	Saudiske riyal (SAR)
Tidszone	UTC+3 (Arabisk standardtid (AST))
? Sommertid	UTC+3
Kendings- bogstaver (bil)	KSA (Kingdom of Saudi-Arabia)
Luftfart?js- registreringskode	HZ
Internetdom?ne	.sa
Telefonkode	+966
ISO 3166-kode	SA, SAU, 682

百度 在2018年的中国发展高层论坛上，链家集团董事长左晖表示，“希望实施更加包容的住房政策，把2亿多流动人口明确纳入住房政策框架中”。

Saudi-Arabien (arabisk: ???????? as-Sa?ūdīyah), officielt Kongeriget Saudi-Arabien (arabisk: ??????? ??????? ???????? Al-Mamlakah al-Arabiyah as-Sa'ūdiyah), er et land i Mellem?sten og det st?rste land p? den Arabiske Halv?.

Landet gr?nser mod Jordan i nordvest, Irak i nord, Kuwait i nord?st, Qatar, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater i ?st, Oman i syd?st og Yemen i syd. Landet ligger ud til den Persiske Bugt i nord?st og det R?de Hav mod vest og er det eneste land, der har kyster mod begge disse have. Saudi-Arabien har ansl?et 30,8 millioner indbyggere og et areal p? cirka 2.150.000 km2.

Kongeriget Saudi-Arabien bliver nogle gange kaldt "De to hellige moskeers land" med tanke p? Mekka og Medina, som er muslimernes to helligste byer. Saudi-Arabien blev grundlagt af Abdul Aziz bin Saud, hvis offensiv i 1902 generobrede Al-Saud-familiens forf?dres hjemby Riyadh og kulminerede i 1932 med udr?belsen og anerkendelsen af Kongeriget Saudi-Arabien.

Saudi-Arabien er det land i verden, som eksporterer mest olie, og denne eksport udg?r basis i den saudiarabiske ?konomi. Olie st?r for over 90 % af landets eksportindt?gter og n?sten 75 % af de statslige indt?gter. Dette danner grundlaget for den markante stigning i levestandarden, som er indtruffet i l?bet af det seneste halve ?rhundrede.

Landet er b?de juridisk, politisk og kulturelt pr?get af islam i den strenge sunnimuslimske udgave, der g?r under betegnelsen wahhabisme. Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch har gentagne gange udtrykt bekymringer ang?ende menneskerettigheder i Saudi-Arabien herunder kvinders rettigheder; bekymringer som er afvist af den saudiarabiske regering.

Etymologi

Efter sammenl?gningen af kongerigerne Hijaz og Najd fik den nye stat navnet al-Mamlakah al-?Arabīyah as-Su?ūdīyah (translittereret fra ??????? ??????? ????????) efter kongeligt dekret ved statens oprettelse 23. september 1932 af dens grundl?gger, Abdul Aziz. Dette overs?ttes normalt til Konged?mmet Saudi-Arabien, men teknisk set burde det v?re Det saudiarabiske Konged?mme.

Ordet "Saudi" er afledt af elementet as-Su?ūdīyah i landets navn og er et adjektiv kaldet en nisba, skabt ud fra navnet p? kongefamiliens sl?gt, Al Saud. Ved at inddrage det i landets navn markerede landets herskere, at de opfattede det som en personlig ejendom for kongehuset. Al Saud er et arabisk navn, der er dannet ved at tilf?je "Al", der betyder "Huset" eller "Sl?gten", til personnavnet p? en betydelig forfader. I dette tilf?lde henviser Saud til sl?gtens grundl?gger fra det 18. ?rhundrede, Muhammed ibn Saud.

De, der ikke anerkender det saudiske overherred?mme, kalder landet for "Haramayn-landet".

Historie

Uddybende artikel: Saudi-Arabiens historie

Tidlig historie

Kalifatets ekspansion under umayyaderne.

I tiden f?r islams fremkomst var omr?det, der nu er Saudi-Arabien, bortset fra enkelte bym?ssige handelsbos?ttelser (som Mekka og Medina) beboet nomadestammer i den ug?stfri ?rken. Den islamiske profet Muhammed blev f?dt i Mekka omkring ?r 571. I begyndelsen af det 7. ?rhundrede samlede Muhammed de forskellige stammer p? den Arabiske Halv? og dannede en samlet islamisk stat p? religi?s baggrund. Efter hans d?d i 632 udvidede hans efterf?lgere inden for f? ?rtier territoriet under islamisk overherred?mme ud over Arabien i en islamisk ekspansion, der p? sit h?jdepunkt under Umayyade-kalifatet d?kkede omr?det fra en del af den Iberiske Halv? i vest til Pakistan i ?st. Arabien blev inden ret l?nge en politisk set perifer region i den islamiske verden, idet fokus skiftede til de mere udviklede omr?der l?ngere mod nord. Fra det 10. til begyndelsen af det 20. ?rhundrede stod Mekka og Medina under herred?mme af den lokale arabiske hersker, kaldet shariffen af Mekka, men for det meste svor denne troskab til et af de store islamiske riger med basis i enten Bagdad, Cairo eller Istanbul. St?rstedelen af resten af det, der skulle blive til Saudi-Arabien, vendte tilbage til traditionel stammeliv med lokal ledelse.

I det 16. ?rhundrede tilf?jede det Osmanniske Rige kysterne ved det R?de Hav og den Persiske Golf (Hejaz, Asir og Al-Hasa) til sit omr?de og erkl?rede suzer?nitet over de indre omr?der. En af ?rsagerne hertil var at forhindre portugisiske fors?g p? at angribe det R?de Hav (ved Hejaz) og det Indiske Ocean. Osmannernes kontrol over omr?det varierede i l?bet af de f?lgende fire ?rhundreder i forhold til den skiftende styrke i rigets centralmagt. Fremkomsten af det, der skulle blive den saudiarabiske kongesl?gt, kendt som Al Saud, tog sit udgangspunkt i Najd i det centrale Arabien i 1744, da Muhammed ibn Saud, sl?gtens grundl?gger, forenede sine kr?fter med den religi?se leder Muhammad ibn Abd al-Wahhab, grundl?gger af Wahhabi-bev?gelsen, en strengt puritansk form for sunni-islam. Den alliance, der s?ledes blev indg?et i det 18. ?rhundrede, gav den ideologiske impuls til den saudiske ekspansion og er den dag i dag basis for den saudiarabiske kongesl?gts magt. Den f?rste "saudiske stat" etableret i 1744 i omegnen af Riyadh blev hastigt udvidet og havde kortvarigt herred?mmet over det meste af nutidens Saudi-Arabien, men blev ?delagt i 1818 af den osmanniske vicekonge i Egypten, Muhammad Ali Pasha. En betydeligt mindre "saudisk stat", prim?rt centreret i og omkring Najd, blev etableret i 1824. I store dele af resten af det 19. ?rhundrede k?mpede Al Saud om magten over det indre af det, der skulle blive Saudi-Arabien, med en anden arabisk herskersl?gt, Al Rashid. I 1891 l?b Al Rashid af med sejren, hvilket tvang Al Saud til eksil i Kuwait, hvor den yngre s?n af Faisal bin Turki bin Abdullah Al Saud, prins Abdul Rahman bin Faisal blev hyldet af Kuwaits konge, Abdullah Al-Sabah 2.

Politisk opdeling af Arabien i 1914.

I begyndelsen af det 20. ?rhundrede var det igen osmannerne, der kontrollerede eller ud?vede suver?nitet over det meste af den Arabiske Halv?. Som f?lge af denne suver?nitet l? den egentlige magt i omr?det hos en broget skare af stammeh?vdinge, hvor dog shariffen af Mekka havde forrang og regerede over Hejaz. I 1902 generobrede Abdul Rahmans s?n, Abdul Aziz (senere kendt som Ibn Saud), kontrollen over Riyadh i Najd under Mubarak Al-Sabah, hvilket bragte Al Saud tilbage til tronen i Najd. Aziz fik st?tte af Ikhwan, en stammemilits inspireret af Wahhabi-bev?gelsen anf?rt af Faisal Al-Dawish, som var vokset hastigt siden sin grundl?ggelse i 1912. Med Ikhwans hj?lp erobrede Aziz Hofuf fra osmannerne i 1913.

Opmuntret og st?ttet af Storbritannien, som k?mpede mod osmannerne under f?rste verdenskrig, anf?rte shariffen af Mekka, Hussein bin Ali, starten p? den arabiske revolte mod osmannerne i 1916 med henblik p? at skabe en samlet arabisk stat. Sk?nt revolten, der fortsatte til 1918, ikke n?ede sit m?l, medf?rte ententemagternes sejr i verdenskrigen, at osmannernes suver?nitet og kontrol over Arabien oph?rte.

Abdul Aziz undgik at blive indblandet i den arabiske revolte og fortsatte i stedet sin kamp med Al Rashid, og efter Al Rashids endegyldige nederlag tog han titlen sultan af Najd i 1921. Med hj?lp fra Ikhwan blev Hijaz erobret i 1924-25, og 10. januar 1926 erkl?rede Aziz sig for konge af Hijaz. ?ret efter tiltog han sig ogs? titlen konge af Najd. De f?lgende fem ?r styrede han de to dele af sit rige som separate enheder.

Efter erobringen af Hijaz ?ndredes m?lene for ledelsen af Ikhwan til udbredelse af det wahhabistiske rige til ogs? at omfatte det britiske protektorat Transjordan, Kuwait og Irak, og bev?gelsen begyndte at g?re udfald mod dette omr?de. Dette stred mod Aziz' udenrigspolitik, idet var bekymret for en direkte konfrontation med briterne. Samtidig blev Ikhwan utilfreds med Aziz' indenrigspolitik, som arbejdede for en modernisering af samfundet samt flere ikke-muslimske udenlandske tilflyttere til landet. Derfor vendte bev?gelsen sig mod Aziz, og efter to ?rs kampe l?b Aziz af med sejren efter blandt andet slaget ved Sabilla i 1929, og Ikhwans ledelse blev tilintetgjort. I 1932 blev de to kongeriger, Hijaz og Najd, samlet i Kongeriget Saudi-Arabien.

Efter Saudi-Arabiens samling

Den f?rste kommercielle boring i Saudi-Arabien, hvorfra olien begyndte at v?lde i 1938.

Det nye kongerige var et af de fattigste lande i verden og var afh?ngigt af en beskeden landbrugsproduktion samt indt?gter fra tilrejsende pilgrimme. Dette ?ndredes imidlertid, da der i 1938 blev fundet enorme m?ngder af olie i Al-Hasa-regionen ved den Persiske Golf. Den egentlige udvinding begyndte i 1941 under det amerikansk kontrollerede Aramco (Arabian American Oil Company). Olien gav Saudi-Arabien et kraftigt ?konomisk l?ft samt markant st?rre politisk indflydelse p? internationalt plan. Det kulturelle liv udviklede sig hastigt, f?rst og fremmest i Hijaz, som var centrum for aviser og radio. Imidlertid bet?d den store tilstr?mning af udl?ndinge, der kom for at arbejde i olieindustrien, en ?get tilb?jelighed til xenofobi. I samme periode udviklede regeringen en stigende ekstravagance, s? der i 1950'erne opstod et stort underskud p? statsfinanserne, som blev d?kket af enorme udenlandske l?n.

Saud overtog tronen efter sin far, Ibn Sauds, d?d i 1953. Han sad imidlertid ikke s? sikkert p? tronen, da han blev kraftigt udfordret af sin halvbroder prins Faisal som f?lge af omfattende utilfredshed i den kongelige familie med Sauds evner som konge. Dette f?rte til, at Saud i 1964 blev afsat, hvorp? Faisal blev ny konge. Faisal var noget mere moderne indstillet end sin forg?nger og satte sig for at modernisere det saudiarabiske samfund p? en r?kke punkter. S?ledes afskaffede han slaveriet og gennemf?rte en r?kke reformer inden for undervisning og sundhedspleje. Han forbedrede ogs? landets forhold til stormagter som USA, Frankrig og Storbritannien ved at indfri store g?ldsposter i disse lande, hvilket blandt andet skete ved i 1972 at nationalisere 20 % af Aramco. Saudi-Arabiens position blandt de muslimske lande i Mellem?sten blev ogs? ?get under Faisals styre, idet han var kendt som en rettroende muslim og desuden var rundh?ndet med ?konomisk st?tte til andre lande i omr?det, blandt andet Jordan, der efter seksdageskrigen i 1967 f?lte sig truet af Israels aggressioner.

Efter Yom Kippur-krigen i 1973 reducerede Saudi-Arabien i protest mod USA's st?tte til Israel sin olieproduktion med 5 % om m?neden, hvilket USA besvarede ved kraftigt at ?ge st?tten til Israel. Som modsvar p? dette iv?rksatte Saudi-Arabien en olieembargo mod USA. Embargoen blev snart st?ttet af flere andre mellem?stlige stater og blev udvidet til at omfatte en r?kke andre vestlige lande, heriblandt Danmark, hvilket f?rte til oliekrisen samme ?r. Faisal blev i 1975 myrdet af sin nev?, Faisal bin Musaid, og efterfulgt p? tronen af sin halvbror Khalid.

I 1976 var Saudi-Arabien blevet verdens st?rste olieproducent. Dette bet?d voldsom ?konomisk og social v?kst under Khalids styre. Infrastrukturen og uddannelsessystemet blev meget forbedret i disse ?r, lige som han prioriterede at forbedre landbrugssektoren, og p? den udenrigspolitiske front forbedrede Khalid igen forholdet til USA, s? de to lande blev n?re allierede. I 1979 indtraf der to h?ndelser, der truede landets sikkerhed og satte sig dybe spor b?de inden- og udenrigspolitisk. Den f?rste var den iranske islamiske revolution. Som f?lge af denne frygtede man for, at det shiitiske mindretal i den ?stlige Ash-Sharqiyah-provins, hvor de store oliefelter ligger, skulle g?re opr?r under inspiration af deres iranske trosf?ller, og der fandt da ogs? flere opstande sted i landet i 1979 og 1980. Den anden h?ndelse var bes?ttelsen af Al-Haram-moskeen i Mekka, gennemf?rt af ekstremistiske islamister. Disse ekstremister var til dels vrede over, hvad de ans? som den saudiarabiske regerings korruption og uislamiske opf?rsel. Det tog regeringen ti dage at genindtage moskeen, og de tilfangetagne blev henrettet. En af reaktionerne fra kongehuset var at p?tvinge en meget strammere overholdelse af traditionelle religi?se og sociale normer i landet (fx at lukke alle biografer) samt at give ulemaen en st?rre rolle i regeringen. Ingen af tiltagene lykkedes for alvor, idet islamismen fortsatte med ?ge sin indflydelse.

Kong Khalid d?de i 1982 og blev efterfulgt af sin bror, Fahd, som tilf?jede titlen "Vogter af de To Hellige Moskeer" til sit navn i 1986 som f?lge af betydeligt pres fra fundamentalister om at undg? brugen af titlen "majest?t" om andet end Gud. Fahd fortsatte bestr?belserne p? at f? og vedligeholde et godt forhold til USA og ?gede sine indk?b af milit?rt materiel fra USA og Storbritannien. Sk?nt olieindt?gterne i 1980'erne faldt noget, var landet fortsat pr?get af en enorm rigdom, der blandt andet f?rte til ?get modernisering, urbanisering, uddannelsesniveau og oprettelsen af nye medier. Kongefamilien sad stadig tungt p? magten i landet, hvilket efterh?nden f?rte til bredere utilfredshed i befolkningen, der ?nskede mere indflydelse p? landets ledelse.

I 1980'erne havde Saudi-Arabien st?ttet Saddam Hussein og Irak i Iran-Irak-krigen, men da et p? grund af krigen forarmet Irak n?gtede at betale enorme l?n tilbage til Kuwait og Saudi-Arabien og Hussein vendte sig mod disse lande i voldsomme retoriske vendinger, kunne saudiaraberne ikke sidde dette overh?rigt. Da Irak i 1990 invaderede Kuwait, protesterede det saudiarabiske styre derfor og frygtede samtidig for, at Irak skulle udvide angrebet til ogs? at omfatte Saudi-Arabien, var landet parat til at deltage p? allieret side i Golfkrigen mod Irak i 1991 b?de ?konomisk og med blandt andet allierede baser p? sit territorium. Irak angreb hovedstaden Riyadh med Scud-raketter under krigen, og saudiaraberne deltog aktivt i de allierede angreb p? Irak, b?de fra luften og p? landjorden. Saudi-Arabien tog imod en stribe flygtninge fra Kuwait, men udviste samtidig jordanere og yemenitter fra landet, idet disse to nationer st?ttede Irak.

Efterh?nden skabte Saudi-Arabiens t?tte b?nd til Vesten bekymringer hos ulemaen og andre, der studerede sharia-loven, og det var med til fra 1990'erne og frem at skabe grobund en r?kke terroraktioner beg?et af saudiarabere i landet selv samt i Vesten. Osama bin Laden var af saudiarabisk oprindelse (hans saudiarabiske nationalitet blev dog frataget ham i 1994), og 15 af de 19 deltagere i terrorangrebet den 11. september 2001 var af saudiarabisk nationalitet.

Ogs? en r?kke saudiarabere, der ikke st?ttede den islamitiske terrorisme, var meget utilfredse med regeringens politik. Sk?nt landet fortsat var hovedrigt, var ?konomien stagnerende, og ?gede skatter og arbejdsl?shed bidrog til utilfredsheden, hvilket f?rte til social uro i landet. Kong Fahd svar herp? var et antal mindre reforminitiativer, men gjorde det samtidig klart, at han ikke havde planer om at indf?re demokratiske valg i landet: "Et valgsystem har ingen plads inden for den islamiske religion, der i stedet har brug for r?dgivning og konsultation, en hyrdes ?benhed over for sin flok og holder en regent fuldt ansvarlig for sit folk."

I 1995 blev kong Fahd ramt af et slagtilf?lde, og hans halvbror, kronprins Abdullah, overtog de facto magten i landet. Hans autoritet blev dog sv?kket af konflikter med kongens helbr?dre. Utilfredsheden bredte sig fortsat og f?rte blandt andet til en r?kke bombeattentater i Riyadh, Jeddah, Yanbu og Khobar i 2003-04. I for?ret 2005 blev de f?rste lokalvalg afholdt, hvor dog kun m?nd havde stemme- og valgret.

Kong Fahd d?de i 2005 og Abdullah efterfulgte ham p? tronen. Han fortsatte linjen med forsigtige og begr?nsede reformer og slog h?rdt ned p? protester. P? den ?konomiske side introducerede han reformer, der skulle mindske landets afh?ngighed af olieindt?gter i form af blandt andet opmuntring af udenlandske investeringer. Abdullah d?de i 2015 og blev efterfulgt af sin halvbror, Salman. P? grund af Salmans alder og d?rlige helbred samt sine egne politiske man?vrer anses kronprins Mohammed bin Salman for at v?re Saudi-Arabiens de facto leder.

Politik

Salman, konge af Saudi-Arabien siden januar 2015.

Saudi-Arabien er et enev?ldigt monarki. Imidlertid skal kongen if?lge Saudi-Arabiens forvaltningslov, vedtaget ved et kongeligt dekret i 1992, overholde sharia (islamisk lov) og Koranen, idet Koranen og Sunnaen (Muhammeds traditioner) er erkl?ret som v?rende Saudi-Arabiens grundlov. Politiske partier er ikke tilladt, og der afholdes ikke nationale valg. The Economist placerede det saudiarabiske styre som det femtemest autorit?re blandt 167 landes styrer p? sit demokrati-indeks i 2012, og Freedom House giver styret sin laveste vurdering, 7,0 (p? en skala fra 1 til 7), med betydningen "ikke frit" i 2014.

Kongen fungerer ogs? som premierminister i regeringen, der derudover best?r af to vicepremierministre (normalt de to f?rste i tronf?lgen), 23 ressortministre samt 5 ministre uden portef?lje. Regeringens medlemmer udpeges af kongen, der ogs? udpeger medlemmer af en r?dgivende forsamling p? 150 mand, Majlis al-Shura, som kan foresl? love for kongen, men ikke har nogen selvst?ndig beslutningskraft. Medlemmerne af denne forsamling udpeges for fire ?r ad gangen. Desuden er der tradition i landet for, at kongen modtager r?d fra en begr?nset skare af religi?se, civile og forretningsm?ssige ledere i form af ulemaen, stammeh?vdinge og medlemmer af vigtige familier inden for forretningslivet.

I 2005 blev der indf?rt lokalvalg, hvor der blev valgt lokalr?d i 178 kommuner i landet. Ved disse valg blev halvdelen af lokalr?denes medlemmer fundet, mens den anden halvdel blev udpeget fra centralt hold. Kvinder havde ikke stemmeret. I 2007 p?pegede en saudiarabisk kommentator, at lokalr?dene reelt ingen magt havde, men generelt blev blot afholdelsen af valgene set som et vigtigt skridt i en modernisering af regimet. Nyvalg var planlagt til afholdelse i 2009, men blev udsat til 2011. Der er planlagt valg igen til afholdelse i 2015, hvortil afd?de kong Abdullah havde stillet i udsigt, at kvinder kunne f? b?de valg- og stemmeret.

Det enev?ldige styre i Saudi-Arabien m?der modstand fra fire fronter: Sunnimuslimsk islamitisk aktivisme, liberale kritikere, det shiitiske mindretal – is?r i den ?stlige provins – samt fra langvarige s?rinteresser hos forskellige stammer og regioner, fx i Hijaz. Af disse har de islamitiske aktivister vist sig at udg?re den st?rste trussel mod styret og har i de senere ?r gennemf?rt en r?kke terroraktioner og andre voldelige handlinger i landet.

Monarkiet og den kongelige familie

Ibn Saud, den f?rste konge i Saudi-Arabien

Kongen kombinerer b?de den lovgivende, ud?vende og d?mmende magt i landet, idet han har kontrol over alle tre instanser ved at udpege ledelsen af disse. Lovene gives i form af kongelige dekreter, der som n?vnt ovenfor udstedes efter r?dgivning fra henholdsvis regeringen, den r?dgivende forsamling samt mere uformelle kontakter.

Kongefamilien er meget omfattende, idet flerkoneri er udbredt, og efterkommere i bred forstand af kong Ibn Said regnes for at h?re til familien. Det pr?cise antal af prinser er ukendt, men estimeres til at v?re p? mindst 7000. De vigtigste ministerier bes?ttes i reglen af medlemmer af kongefamilien, lige som posterne som guvern?rer i de tretten provinser. Ogs? andre vigtige poster er besat af medlemmer af den kongelige familie, blandt andet posten som chef for Nationalgarden.

En s? stor familie kan naturligvis ikke v?re enige om alt, og politisk set er den opdelt i grupperinger ud fra klantilh?rsforhold, personlige ambitioner og ideologiske forskelle. Den mest magtfulde af disse klangrupperinger betegnes som de "syv Sudairier", som best?r af den afd?de kong Fahd, hans helbr?dre samt deres direkte efterkommere. Ideologiske forskelle handler f?rst og fremmest om hastigheden og retningen af reformer, samt om ulemaens indflydelse skal for?ges eller reduceres. Der har ofte v?ret stridigheder om, hvem der har skullet v?re kronprins; denne udpeges i reglen af den siddende konge.

Den saudiarabiske regering og kongefamilien har gennem ?rene ofte v?ret beskyldt for korruption. I et land, der siges at "tilh?re" den kongelige familie og er opkaldt efter den, kan man sige, at forskellen mellem statens formue og de mest betydende prinsers private formuer er uklar. Korruptionen er ?benlys og fx prins Bandar bin Sultan har ikke lagt skjul p? det. Ofte er beskyldningerne herom ret vage og generelle, men i 2007 blev det britiske firma BAE Systems anklaget for at have prins Bandar $2 milliarder i bestikkelse i forbindelse med El-Yamamah v?benhandlen. Prins Bandar ben?gtede dog disse beskyldninger. Unders?gelser af b?de myndigheder fra Storbritannien og USA resulterede i 2010 i et forlig med BAE Systems, der m?tte betale $447 millioner i b?de, men afviste at have betalt bestikkelse. Transparency International tildelte i 2014 Saudi-Arabien karakteren 49 (p? en skala fra 0 til 100, hvor 0 svarer til "totalt korrupt" og 100 svarer til "helt fri for korruption"), en karakter der har v?ret stigende de seneste ?r (44 i 2012, 46 i 2013). Landet er underg?et en proces med politiske og sociale reformer, der blandt andet har forbedret den gennemskueligheden i de politiske processer samt forbedret ledelsen i det hele taget. Der er dog stadig omr?der, der har en tendens til korruption, fx offentlige indk?b. Dette er med til at g?re handel med landet til en risikabel aff?re for udenlandske virksomheder.

Al ash-Sheikh og ulemaens rolle

Saudi-Arabien er n?sten ene om at give ulemaen (organet best?ende af islamiske religi?se ledere og jurister) en direkte rolle i landets ledelse; det eneste andet eksempel er Iran. Ulemaen har haft en afg?rende indflydelse p? centrale regeringsbeslutninger, som for eksempel olieembargoen i 1973 og invitationen af udenlandske tropper i forbindelse med Golfkrigen i 1990. Endvidere har den spillet en vigtig rolle i udformningen af de retssystemet og uddannelsessystemet samt haft autoritetsmonopol inden for omr?derne med religion og offentlig adf?rd.

Da landet i 1970'erne som f?lge af olien opn?ede voldsom velstand og for alvor indledte en moderniseringsproces under kong Faisal, f?rte det til en faldende indflydelse for ulemaen. Dette ?ndrede sig imidlertid med bes?ttelsen af stormoskeen i Mekka i 1979, iv?rksat af radikale islamister. Regeringen reagerede p? denne krise ved blandt andet at styrke ulemaens magt og ?ge tilskuddet til denne; specielt opn?ede den her st?rre kontrol over uddannelsessystemet og fik indf?rt strengere overholdelse af Wahhabi-lovene om moral og offentlig adf?rd. I sin regeringstid (2005-2015) s?gte kong Abdullah igen at begr?nse ulemaens magt, for eksempel ved at overf?re kontrollen over pigers undervisning til undervisningsministeriet.

Ulemaen er historisk set ledet af Al ash-Sheikh, landets f?rende religi?se familie. Al ash-Sheikh er efterkommere af Muhammad ibn Abd al-Wahhab, der i det 18. ?rhundrede grundlagde wahhabi-formen for sunnisme, som i nutiden er den dominerende gren af islam i Saudi-Arabien. Familien er den n?sth?jest rangerende i landet, kun overg?et af kongefamilien, Al Saud, med hvilken den udformede en "gensidig st?ttepagt" og fordeling af magten med for n?sten 300 ?r siden. Pagten, der fortsat g?lder, er baseret p?, at Al Saud sikrer Al ash-Sheikhs autoritet i religi?se sp?rgsm?l samt opretholder og udbreder Wahhabi-doktrinen. Til geng?ld st?tter Al ash-Sheikh Al Sauds politiske autoritet ved at bruge sin religi?s-moralske autoritet til at legitimere den kongelige families styre. Sk?nt Al ash-Sheikhs dominans i ulemaen er blevet reduceret i de senere ?rtier, sidder familien fortsat p? de vigtigste religi?se poster og er st?rkt knyttet til Al Saud gennem talrige gifterm?l familierne imellem.

Retsv?senet

P? Dira-pladsen i Riyadh foretages offentlige halshugninger, der kan d?mmes som straf for flere forskellige forbrydelser.

Basis for det saudiarabiske retssystem er den islamiske sharia, der er udledt af Koranens og Sunnas l?re. Saudi-Arabien st?r alene blandt moderne muslimske stater ved, at sharia ikke er kodificeret, og der ikke findes nogen juridisk pr?cedens til at give dommerne magt til at bruge uafh?ngig retslig r?sonnement til at afg?re sager. Saudiarabiske dommere synes at f?lge principperne fra den ?ldgamle hanbali-skole for retspraksis (kaldet fiqh), der er kendetegnet ved sin meget bogstavelige fortolkning af Koranen og Hadith. Fordi dommeren har magt til at se bort fra tidligere domme (egne eller andres) og kan l?gge sin personlige fortolkning af sharia til enhver sag, forekommer forskellige domme i tilsyneladende meget ensartede sager, hvilket g?r retssystemet uforudsigeligt. Dommerne (qadi) og advokaterne h?rer til ulemaen, landets islamiske l?rde.

Kongelige dekreter udg?r en anden basis for retsv?senet, men kaldes ofte regulativer i stedet for love, fordi de er underlag sharia. De kongelige dekreter supplerer sharia p? omr?der som arbejds-, forretnings- og virksomhedslov. Endelig har stammelove og s?dvane en vis betydning p? retsafg?relser. Regeringstribunaler uden om sharia forekommer, som regel for at afg?re tvister vedr?rende kongelige dekreter. Appel af domme sker i sidste instans til kongen, og alle retsinstanser og tribunaler f?lger sharias regler for bevisf?relse og procedure.

Det saudiarabiske retssystem er blevet kritiseret for at v?re langsommeligt, uforst?eligt, for at mangle retsbeskyttelse samt at v?re ude af trit med en moderne verden. Retssystem er ogs? blevet beskrevet ved at udstikke "ultra-puritanske domme", der til tider er s?rdeles strenge (fx med halshugning for hekseri), men i andre tilf?lde er meget lempelige (fx ved voldt?gt eller hustrumishandling), mens langsommeligheden ses for eksempel ved, at en lang r?kke kvinder, der er blevet forladt af deres ?gtem?nd, ikke f?r bevilget skilsmisse. I 2007 udstedte kong Abdullah dekreter, der skulle reformere retssystemet, og i 2009 foretog kongen en r?kke betydningsfulde udskiftninger inden for retssystemet p? de ?verste niveauer og bragte derved en yngre generation ind i systemet.

D?dsstraf og fysiske afstrafninger udstedt af det saudiarabiske retssystem, s?som halshugning, stening (til d?den), afhugning af lemmer, korsf?stelse og piskestraf, s?vel som selve omfanget af d?dsstraffe er blevet st?rkt kritiseret. D?dsstraf kan gives i for en lang r?kke forbrydelser som mord, voldt?gt, v?bnet r?veri, gentagen brug af narkotika, apostasi (frasigelse af den islamiske tro), utroskab, hekseri og magi; straffen kan eksekveres som halshugning med sv?rd, stening eller skydning, efterfulgt af korsf?stelse. I perioden 2007-2010 er der meldt om 345 henrettelser gennemf?rt ved offentlige halshugninger. Der er meldt om henrettelse for magi s? sent som i september 2014.

Selvom gentagne tilf?lde af tyveri kan straffes med afhugning af h?jre h?nd, er der kun rapporteret om ét tilf?lde heraf i perioden 2007-2010. Homoseksualitet kan straffes med pisk eller d?den. Ateisme eller "at betvivle det fundamentale i den islamiske tro p? hvilken, denne stat er baseret" anses for at v?re en terroristisk handling. Pisk er en almindeligt forekommende straf og gives ofte for forbrydelser mod religionen eller offentlig adf?rd, s?som at drikke alkohol eller manglende overholdelse af krav om b?n eller faste.

H?vnaktioner, kaldet qisas, praktiseres i landet. For eksempel kan et ?je blive fjernet kirurgisk, hvis et offer for en forbrydelse har mistet sit ?je og insisterer p? denne h?vn. Familierne til personer, der er blevet dr?bt uden retslig baggrund, kan v?lge mellem at kr?ve d?dsstraf eller at vise mildhed og i stedet f? betaling i form af s?kaldt diyya (blodpenge) af gerningsmanden.

Menneskerettigheder

Vestligt baserede organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch ford?mmer Saudi-Arabiens strafferetssystem og de h?rde straffe. Jury-begrebet kendes ikke i landet, og retsinstanserne overholder kun f? formaliteter. Human Rights Watch anf?rte i en rapport fra 2008, at der i 2002 for f?rste gang var blevet indf?rt en lovbog for strafferet, men at denne manglede basale beskrivelser af beskyttelsesforhold samt under alle omst?ndigheder i vidt omfang var blevet ignoreret af domstolene. De anklagede f?r ofte ikke at vide, hvilken forbrydelse de er anklaget for, og de f?r ofte ikke tilladelse til en forsvarer, lige som de kan blive udsat for kr?nkende behandling og tortur, hvis ikke de tilst?r forbrydelsen. Under retssagen g?r retten ud fra en formodning om skyld, og den anklagede har ofte ikke mulighed for at udsp?rge vidner eller at freml?gge bevismateriale. Det fleste retssager afholdes i hemmelighed. Imidlertid st?tter den "almindelige befolkning" if?lge en BBC-rapport systemet og h?vder, at det sikrer en lav kriminalitet.

Saudi-Arabien har gennem en lang periode v?ret kritiseret for sine menneskerettighedsforhold. Blandt de omr?der, der har givet st?rst kritik, er de ekstremt uv?rdige forhold for kvinder, d?dsstraf for homoseksualitet, mangel p? religi?s frihed samt det religi?se politis aktiviteter. I perioden 1996-2000 tiltr?dte landet fire FN-konventioner om menneskerettigheder, og i 2004 godkendte regeringen etableringen af et nationalt r?d for menneskerettigheder, med regeringsudpeget personale, for at sikre implementeringen af konventionerne. Indtil nu har r?dets aktiviteter v?ret begr?nset, og der er usikkerhed om dets neutralitet og uafh?ngighed. Saudi-Arabien er et af de ganske f? lande i verden, der ikke har anerkendt FN's Verdenserkl?ring om Menneskerettighederne. Som svar p? den gentagne kritik af menneskerettighederne i landet har den saudiarabiske regering peget p? landets s?rlige islamiske karakter og vurderer, at denne retf?rdigg?r en anderledes social og politisk orden. USA's kommission for International Religi?s Frihed fors?gte uden held at f? pr?siden Barack Obama til at vise sin bekymring for menneskerettighederne over for kong Abdullah p? sit statsmandsbes?g i landet i april 2014, mere specifikt f?ngslingerne af sultan Hamid Marzooq al-Enezi, Saud Falih Awad al-Enezi samt Raif Badawi.

I 2013 deporterede den saudiarabiske regering tusinder af ikke-saudiarabere, af hvilke mange arbejdede illegalt i landet eller hvis visa var udl?bet. Det vrimler med rapporter om udenlandske arbejdere, der er blevet tortureret af arbejdsgivere eller andre. Dette har resulteret i, at en r?kke basale services ikke har kunnet f? tilstr?kkeligt med ansatte, da de fleste saudiarabiske indbyggere ikke er interesseret i at udf?re manuelt arbejde. Saudi-Arabien har et "antiradikaliseringsprogram", der har til hensigt at "bek?mpe udbredelsen og tiltr?kningen af ekstremistiske ideologier i den brede befolkning" og at "indgyde de ?gte v?rdier fra den islamiske tro, s?som tolerance og m?dehold." Der er blevet stillet sp?rgsm?lstegn ved den anf?rte "tolerance" og "m?dehold" af Baltimore Sun p? baggrund af rapporter fra Amnesty International om behandlingen af systemkritikeren Raif Badawi.

Udenrigsrelationer

USA er en af Saudi-Arabiens n?re allierede. Her m?des pr?sident Barack Obama med kong Abdullah i juli 2014.

Saudi-Arabien var et af de grundl?ggende medlemmer af FN i 1945, den Arabiske Liga, Golfstaternes samarbejdsr?d og Organization of the Islamic Conference (nu Organisation of Islamic Cooperation). Landet har en fremtr?dende rolle i den Internationale Valutafond og Verdensbankgruppen og blev i 2005 medlem af WTO. Saudi-Arabien bakker op om dannelsen af en arabisk toldunion i 2015 og et arabisk f?llesmarked i 2020, som bebudet p? den Arabiske Ligas m?de i 2009. Landet er endvidere en af grundl?ggerne af OPEC og i denne organisation er dets politik ang?ende oliepriserne overordnet set at stabilisere verdensmarkedet for r?olie og fors?ge at d?mpe voldsomme udsving i priserne, s? den vestlige ?konomi ikke kommer i vanskeligheder.

Fra midten af 1970'erne op til 2002 brugte Saudi-Arabien over $70 milliarder "overs?isk udviklingsbistand." Imidlertid er der beviser for, at st?rstedelen af dette bel?b gik til at fremme og udvide Wahhabi-l?ren p? bekostning af andre former for islam. Det har v?ret intenst diskuteret, hvorvidt den saudiarabiske bistandshj?lp og wahhabismen har ansporet til ekstremisme i modtagerlandene. Forbindelsen mellem Saudi-Arabien og USA blev anstrengt efter terrorangrebet den 11. september 2001. Amerikanske politikere og medier beskyldte Saudi-Arabiens regering for at st?tte terrorisme og tolerere en jihadisk kultur. Det er et faktum, at Osama bin Laden samt femten ud af de nitten flykaprere fra 11. september stammede fra Saudi-Arabien. If?lge USA's tidligere udenrigsminister Hillary Clinton "[er] Saudi-Arabien (..) fortsat en kritisk finansiel st?ttebase for al-Qaeda, Taliban, LeT og andre terrorgrupper (..) Donorer i Saudi-Arabien udg?r den vigtigste ?konomiske kilde til sunni-terrorgrupper p? verdensplan." Tidligere CIA-direkt?r James Woolsey beskriver landet som "grobunden, hvori al-Qaeda og dens s?sterterroristorganisationer blomstrer." Den saudiarabiske regering n?gter pure disse p?stande, heriblandt at landet skulle eksportere religi?s eller kulturel ekstremisme.

I den arabiske og den muslimske verden opfattes Saudi-Arabien som pro-vestlig og pro-amerikansk, og det er da ogs? korrekt, at landet igennem en ?rr?kke har v?ret allieret med USA. Imidlertid har dette og Saudi-Arabiens rolle i Golfkrigen i 1991, specielt udstationeringen af amerikanske tropper p? saudiarabisk jord siden 1991, f?rt til udviklingen af en fjendtlig islamistisk stemning internt i landet. Som et resultat af dette har Saudi-Arabien til en vis grad distanceret sig fra USA og for eksempel n?gtet at st?tte eller deltage i den amerikansk-ledede invasion i Irak i 2003.

I de seneste ?r har der i det saudiarabiske monarki v?ret en stigende bekymring for Irans stadig voksende indflydelse i regionen, som det fx kom til udtryk i private kommentarer fra kong Abdullah, hvor han opfordrer USA til at angribe Iran og "hugge slangens hoved af." De fors?gsvise tiln?rmelser mellem USA og Iran, der begyndte i hemmelighed i 2011, h?vdedes at bekymre saudiaraberne, og undervejs mod den ellers vel modtagne aftale om Irans atomprogram, som markerede f?rste skridt i en afsp?nding mellem USA og Iran, udtalte Robert Jordan, USA's ambassad?r i Saudi-Arabien (2001-2003), at "saudiarabernes v?rste mareridt ville v?re, hvis [Obama-]regeringen indgik en v?sentlig aftale med Iran." Under et bes?g fra pr?sident Obama i Saudi-Arabien i 2014 blev de amerikansk-iranske relationer diskuteret, men det gav ikke anledning til for alvor at d?mpe saudiarabernes bekymringer.

Saudi-Arabien st?r generelt for en moderat linje i den israelsk-arabiske konflikt ved med mellemrum at fremkomme med tidsplaner for fredsforhandlinger mellem Israel og pal?stinenserne samt klart tage afstand fra Hizbollah-bev?gelsen. I k?lvandet p? det arabiske for?r tilb?d Saudi-Arabien asyl til Tunesiens afsatte pr?sident Zine El Abidine Ben Ali, lige som kong Abdullah var i telefonisk kontakt med Egyptens pr?sident Hosni Mubarak (inden dennes afs?ttelse) for at tilbyde ham sin st?tte. I begyndelsen af 2014 blev landets relation med Qatar d?rligere p? grund af qatarernes st?tte til Det muslimske broderskab og den saudiarabiske opfattelse af, at Qatar blandede sig i de saudiarabiske indenrigsforhold. I august samme ?r s? det ud til, at de to lande s?gte at afslutte tvisten.

Milit?r

Saudiarabisk Eurofighter Typhoon.

Saudi-Arabien har den procentvis n?sth?jeste udgift til milit?ret i verden p? 9 % af BNP, kun overg?et af Oman (tal fra 2013). Det saudiarabiske milit?r best?r af de Kongelige Saudiske Landstyrker, de Kongelige Saudiske Luftstyrker, den Kongelige Saudiske Fl?de, det Kongelige Saudiske Luftforsvar og Saudi-Arabiens Nationalgarde (SANG, en uafh?ngig milit?rstyrke) samt paramilit?re styrker; i alt har milit?ret samlet et personel p? 216.000 i aktiv tjeneste (2005), der var fordelt med 75.000 til landstyrkerne, 18.000 til luftstyrkerne, 15.500 til fl?den, 16.000 til luftforsvaret, 75.000 til nationalgarden. Dertil kommer de paramilit?re styreker, der i 2014 udgjorde 15.500. Endelig findes Al Mukhabarat Al A'amah, den milit?re efterretningstjeneste. Minimumsalderen for aktiv tjeneste er 18 ?r, og der er ikke v?rnepligt i landet.

SANG er ikke blot reservestyrker, men en fuldt operationel frontlinjestyrke, der har r?dder tilbage til Ibn Sauds milit?r-religi?se stammestyrker, Ikhwan. I moderne sammenh?ng har SANG dog siden 1960'erne v?ret at regne for kongens, specielt afd?de Abdullahs, private h?r og er i mods?tning til det ?vrige milit?r uafh?ngigt af forsvars- og luftfartsministeriet. SANG har derved skabt en slags balance til Sudairi-fraktionen af den kongelige familie; Sultan bin Abdulaziz, der sad p? ministerposten i perioden 1963-2011 og dermed var overhoved for resten af milit?ret, var medlem af de Syv Sudairier, der stod i opposition til Abdullah.

Udgifterne til milit?r og sikkerhed er ?get betragteligt fra midten af 1990'erne med et budget i 2012 p? over $54 milliarder. Saudi-Arabiens milit?re udstyr er yderst moderne og prim?rt indk?bt i USA, Frankrig og Storbritannien. Alene USA har solgt milit?rudstyr for mere end $80 milliarder fra midten af 1950'erne til 2006. 20. oktober 2010 bekendtgjorde USA's udenrigsministerium over for Kongressen, at det havde planer om at foretage den st?rste v?benhandel nogensinde i USA's historie p? $60,5 milliarder med Saudi-Arabien. Handlen skulle sikre saudiaraberne en betragtelig forbedring af de offensive kvaliteter i Saudi-Arabiens milit?r.

Storbritannien har v?ret en af de store leverand?rer af milit?rudstyr til Saudi-Arabien siden 1965. Siden 1985 har briterne leveret milit?rt flyudstyr, herunder kampflytyperne Panavia Tornado og Eurofighter Typhoon, som en del af langtidskontrakten Al-Yamanah-v?benaftalen, som per 2006 var estimeret til at have en v?rdi p? ￡43 milliarder samt p? l?ngere sigt yderligere ￡40 milliarder. I maj 2012 underskrev det store britiske milit?rudstyrsfirma BAE en kontrakt p? en v?rdi af ￡1,9 milliarder p? en leverance af deres Hawk-tr?ningsfly til Saudi-Arabien. Ogs? Sverige har indg?et betydelige kontrakter med Saudi-Arabien om leverancer af milit?rt udstyr. I perioden 2004-2013 solgte svenskerne materiel for 4,9 milliarder SEK til saudiaraberne, og i 2005 indgik de to lande en milit?r samarbejdsaftale, der l?b fem ?r og blev forl?nget med yderligere fem ?r i 2010. Et af resultaterne heraf var, at Saudi-Arabien har bygget en v?benfabrik i n?rt samarbejde med det svenske Totalf?rsvarets forskningsinstitut, hvilket kom frem i 2012 og skabte stor debat.

Landet har gennem lang tid haft milit?re relationer med Pakistan, og der har v?ret spekulationer p?, om Saudi-Arabien i hemmelighed har v?ret med til at finansiere Pakistans atombombeprogram, og at man i n?r fremtid vil fors?ge at k?be s?danne v?ben af pakistanerne.

Administrativ inddeling

Saudi-Arabien er inddelt i 13 regioner (manatiq idāriyya, ental: mintaqah idariyya). Regionerne er yderligere inddelt i 118 guvernementer (arabisk: muhafazat, ???????, ental: muhafazah). Dette antal indeholder provinshovedst?derne, som har en anden status som kommuner (amanah) styret af borgmestre (amin). Guvernementerne er yderligere inddelt i underguvernementer (marakiz, ental: markaz).

Hver region (tidligere ben?vnt provinser, nu ogs? omtalt som emirater) har en regional guvern?r med titel af minister, som refererer direkte til indenrigsministeren. Regionens guvern?r sidder i spidsen for et regionsr?d, hvoraf halvdelen udpeges af regeringen og halvdelen v?lges for fem ?r ad gangen. Regionernes opgave er at udvikle regionen p? det sociale, ?konomiske og bym?ssige plan, at udvikle og effektivisere de offentlige services, at r?dgive og kontrollere de tilh?rende guvernementer, at beskytte statens ejendomme samt fungere som bindeled til regeringen.

Saudi Arabiens provinser

Nr. p? kort	Off. nr.	Navn	Hovedstad	Areal (km2)	Indbyggertal
1	13	Al Jouf (eller Al Jawf)	Sakakah	100.212	449.009
2	09	Nordlige Gr?nseregion	Arar	111.797	320.524
3	07	Tabouk	Tabouk	146.076	791.535
4	08	Hail	Ha'il	103.887	597.144
5	03	Madinah	Medina	151.900	1.777.933
6	04	Qasim	Buraidah	58.046	1.215.858
7	02	Makkah	Mekka	153.148	6.915.006
8	01	Riyadh	Riyadh	404.240	6.777.146
9	05	?stregionen	Dammam	672.522	4.105.780
10	12	Baha	Al Bahah	9.921	411.888
11	06	Asir	Abha	81.000	2.188.461
12	10	Jizan	Jizan	11.671	1.365.110
13	11	Najran	Najran	149.511	505.652

De st?rste byer

Liste over de st?rste byer i Saudi-Arabien
Riyadh Jeddah	Nr.	By	Region (nr)	Indbyggertal	Mekka Medina
	1	Riyadh	01	4.138.329
	3	Jeddah	02	2.821.371
	2	Mekka	02	1.402.944
	4	Medina	03	995.619
	5	Al-Ahsa	05	907.738
	6	Ta'if	02	883.538
	7	Dammam	05	745.658
	8	Buraidah	04	505.333
	9	Tabouk	07	488.365
	10	Qatif	05	473.454
Indbyggertal ved folket?llingen 2004.

Geografi

?koregionens afgr?nsning if?lge WWF: Mellem de gule linjer ligger ?koregionerne den Arabiske ?rken, den ?st-Sahero-Arabiske t?rre kratskov samt et par mindre ?rkenomr?der.

Saudi-Arabien udg?r omkring 80 % af den Arabiske Halv? (verdens st?rste halv?) og ligger mellem 16. og 33. nordlige breddekreds i nord-sydlig retning samt 34. og 56. ?stlige l?ngdekreds i vest-?stlig retning. Idet landets sydlige gr?nse mod henholdsvis Forenede Arabiske Emirater, Oman og Yemen ikke er pr?cist draget eller markeret, er det pr?cise areal af Saudi-Arabien ukendt. CIAs The World Factbook estimerer landets areal til at v?re 2.149.690 km2, hvilket g?r det til det 13. st?rste i verden. Landet gr?nser mod nord op til Jordan, Irak og Kuwait, mod ?st ligger det ud til den Persiske Bugt, afbrudt af gr?nser mod Qatar og de Forenede Arabiske Emirater, mod syd?st gr?nser det op til Oman og mod syd til Yemen, og endelig ligger det ud til det R?de Hav mod vest.

Landets geografi er domineret af den Arabiske ?rken samt tilh?rende halv?rken og kratskov. Der er mere pr?cist tale om en r?kke forbundne ?rkener og omfatter blandt andet i den sydlige del af landet det 647.500 km2 store Rub al-Khali ("Tom egn"), verdens st?rste sammenh?ngende sand?rken. Der findes s? at sige ikke floder eller s?er i landet, men der findes en lang r?kke wadier. De f? frugtbare omr?der i landet findes i form af kilder omkring wadier, b?kkener og oaser. De dyrkbare omr?der i landet ansl?s til at udg?re 1,45 % af landets samlede areal. Det mest markante topografiske karaktertr?k er den centrale plateau, som stiger brat op fra det R?de Hav og gradvist daler ned mod Najd og videre mod den Persiske Bugt. P? R?dehavskysten findes en smal kystslette, kaldet Tihamah, hvorfra bjergene stiger ad en enorm skr?nt. Den sydvestlige region, Asir er bjergrig, og her finder man landets h?jeste punkt, Jabal Sawda (3.133 m).

Geologisk set er den Arabiske Halv? et ?ldgammelt massiv best?ende af klippekrystal, hvis struktur blev dannet p? samme tid som Alperne i Europa. Bev?gelser i kontinentalpladerne pressede hele dette massiv opad og ?stp?, og i den dal, der derved blev dannet (kaldet Great Rift Valley) opstod det R?de Hav. Under ?rkenen i n?rheden af Riyadh er der formationer af kalksten, og her finder man komplekse huler med krystalstrukturer, stalaktitter og stalagmitter.

Natur

Fauna

Ulven er udbredt i Saudi-Arabien, her dog et zoo-eksemplar.

Af st?rre pattedyr finder man i Saudi-Arabien kameler, ulve, hy?ner, desmerdyr, bavianer, harer, ?rkenrotter, flagermus og springmus. Indtil omkring 1950'erne fandt man ogs? gazeller, antiloper og leoparder, men jagt fra motoriserede k?ret?jer reducerede bestandene af disse dyr til at v?re stort set udryddet. Af fuglearter finder man blandt andet falke, ?rne, h?ge, gribbe, sandh?ns og bulbuler. Der findes flere slangearter, heriblandt en r?kke giftslanger, og talrige firben. I den Persiske Bugt og i det R?de Hav findes der mange forskellige dyrearter, blandt andet delfiner, finnel?se marsvin, lige som der findes over 700 fiskearter alene i den Persiske Bugt, heraf mange endemiske for dette omr?de; mange af disse arter lever i og omkring det store koralrev

Flora

Trods det barske ?rkenomr?de er der fundet over 2.200 plantearter i Saudi-Arabien, heraf 269 gr?sarter, 246 arter af kurvblomstfamilien og 217 ?rteblomstarter. I alt er 131 plantefamilier repr?senteret i landet; omkring 70 % af plantearterne findes i det nordvestlige og sydvestlige af landet. Af de mange plantearter er temmelig f?, blot 97, tr?er, prim?rt akacier og commiphora.

Klima

R?dt sand i ?rkenen n?r Riyadh.

Klimaet i det meste af Saudi-Arabien har et meget ensartet m?nster med ?rkenklima pr?get af yderst begr?nset nedb?r samt meget varme og relativt store temperaturudsving. Det sydvestlige omr?de er lidt anderledes med lidt mere nedb?r fordelt over hele ?ret samt lidt mindre varme og mindre temperaturudsving. Herunder ses en klimaoversigt fra et typisk ?rkenomr?de, eksemplificeret ved landets hovedstad, Riyadh, samt et eksempel fra det sydvestlige omr?de, byen Jizan (ogs? kendt som Qizan og Gizan) i regionen af samme navn.

Riyadh
Klimaoversigt (forklaring)
J F M A M J J A S O N D     10   19 8     10   22 11     30   26 15     30   32 20     10   38 25     0   41 27     0   42 28     0   42 28     0   40 25     0   34 20     0   27 15     10   21 11 Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C Nedb?rsm?ngde i mm Kilde: "Riyadh, Saudi Arabia". weatherbase.com. Hentet 2025-08-07.

Jizan
Klimaoversigt (forklaring)
J F M A M J J A S O N D     10   29 22     4   29 22     6   31 25     8   33 26     3   36 28     2   36 30     9   36 30     19   36 30     8   36 28     8   35 26     10   32 24     12   30 22 Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C Nedb?rsm?ngde i mm Kilde: "Qizan, Saudi Arabia". weatherbase.com. Hentet 2025-08-07. "Gizan, Saudi Arabia". weatherbase.com. Hentet 2025-08-07.

?konomi

Hovedkvarteret for Saudi Aramco, det statslige olieselskab.

Saudi-Arabien har plan?konomi, der er baseret p? r?olie: Omkring 75 % af statens budgetindt?gter og 85 % af eksportindtjeningen kommer fra olieindustrien. Landet er st?rkt afh?ngigt af fremmedarbejdere, idet cirka 80 % af alle ansatte i den private sektor kommer fra udlandet, mens saudiaraberne selv foretr?kker at arbejder i den lukrative, behagelige offentlige sektor, hvor to tredjedele er indf?dte. Blandt udfordringerne for den saudiarabiske ?konomi er en stagnerende eller ligefrem faldende BNP per indbygger, forbedring af uddannelsessystemet, s? ungdommen er bedre forberedt for at indg? i arbejdsstyrken og skaffe dem arbejde, spredning af ?konomiens basis, s? man ikke i s? h?j grad er afh?ngig af olien, stimulering af den private sektor, heriblandt opf?relsen af boliger, samt reduktion af korruptionen og uligheden i landet.

Olieindustriens bidrag til BNP'et er p? 44 % og langt st?rstedelen af olien g?r til asiatiske lande, ikke mindst Kina og Japan. Der eksporteres b?de r?olie og raffinerede produkter; for begge typers vedkommende er landet verdens n?stst?rste eksport?r (efter Rusland med r?olie og efter USA med raffinerede olieprodukter).

I 1990'erne oplevede Saudi-Arabien en betydelig nedgang i olieindt?gterne kombineret med en h?j befolkningstilv?kst. Dette medf?rte, at indkomsten per indbygger faldt fra rekordh?je $11.700 i 1981 til $6.300 i 1998. Stigningen i oliepriserne siden ?rtusindskiftet, ikke mindst i perioden 2008-2009, har vendt denne kurve, s? indkomsten per indbygger $25.400 i 2014 ($9.750 i 1981-priser).

OPEC begr?nser sine medlemmers olieproduktion baseret p? "kendte reserver". Det estimeres, at Saudi-Arabien besidder 16 % af verdens oliereserver, i alt omkring 266 milliarder t?nder, men en af verdens f?rende kendere af oliemarkedet, Matthew Simmons, mente, at landet overdriver sine reserver voldsomt og snart vil vise en nedgang i produktionen.

Landet har haft tradition for en stor offentlig sektor, men i perioden 2003-2013 blev "flere n?gleservices" privatiseret; det g?lder fx vandforsyningen i kommunerne, elektricitet, telekommunikation, havne og jernbanedrift, foruden dele af uddannelsessektoren og sundhedsv?senet. Privatiseringen har ikke v?ret nogen ubetinget succes, idet der if?lge Arab News-skribenten Abdel Aziz Aluwaisheg "p? n?sten alle omr?der har v?ret bekymringer i befolkningen om resultaterne af de privatiserede enheder." Tadawul aktieindekset (TASI) toppede p? 16.712,64 i 2005 og lukkede p? 8.333,30 med udgangen af 2014. Saudi-Arabien blev medlem af WTO i 2005.

I april 2000 etablerede regeringen Saudi Arabian General Investment Authority, der skulle opmuntre udenlandske direkte investeringer i landet. Landet har fortsat en negativliste over sektorer, hvor man ikke ?nsker udenlandske investeringer, men regeringen planl?gger at ?bne for nogle af disse pt. lukkede sektorer, s?som telekommunikation, forsikring og str?mdistribution. Blandt organisationens forslag har v?ret at etablere seks "?konomibyer", fx King Abdullah's Economic City, der efter planen skal st? f?rdige i 2020. Hensigten med disse ?konomicentre er at sprede ?konomien og skaffe flere job. Kong Abdullah bekendtgjorde i den forbindelse, at han forventede en stigning i indkomsten per indbygger fra cirka $15.000 i 2006 til $33.500 i 2020. Tanken var at fordele ?konomibyerne rundt om i landet, s? de forskellige regioner fik gl?de af en udvidelse af forretningsomr?derne og fik forbedret deres ?konomi, og de seks byer er projekteret til at ?ge den samlede BNP med $150 milliarder.

Ud over olieproduktionen har Saudi-Arabien en mindre udvinding af guld i omr?det Mahd adh Dhahab i Madinah-regionen, men de saudiarabiske lagerbeholdninger af guld faldt betragteligt under faldet i guldsalget i 2012.

Arbejdsstyrken har gennem ?rtier v?ret pr?get af fremmedarbejdere, s?rligt inden for den private sektor, men det har efterh?nden betydet, at der er en markant arbejdsl?shed blandt indf?dte saudiarabere. For at afb?de dette har regeringen indf?rt en "saudifikations-proces", hvor man har fors?gt at erstatte nogle af de udenlandske arbejdere med lokale. Denne proces har dog ikke b?ret succes, idet man forventede en arbejdsl?shed blandt saudiarabere p? 2,8 % i 2009, men det officielle tal blev i stedet 10,5 %. K?nsfordelingen p? arbejdsmarkedet er ret sk?v, idet kvinderne udg?r mindre end 15 % af den aktive arbejdsstyrke.

Fattigdom er et tabu i Saudi-Arabien. Landet indg?r ikke i FN-statistikker om fattigdom, idet landet ikke systematisk udsender tal herom. I 2009 bekendtgjorde man, at der fandtes henved 670.000 fattige familier i landet, hvilket if?lge uafh?ngige kilder svarer til omkring 3 millioner personer, og dette tal vidner om et markant fattigdomsproblem i et land med cirka 18 millioner indf?dte (ud af en samlet befolkning p? omkring 30 millioner). Iagttagere af fattigdomsproblemet foretr?kker generelt at v?re anonyme, fordi de ellers risikerer at blive arresteret. Et eksempel herp? stammer fra perioden efter det arabiske for?r, hvor indenrigsministeren lod journalisten Feros Boqna og to kolleger tilbageholde i to uger for at forh?re dem om en video om emnet, som de havde lagt p? YouTube. I filmen h?vder journalisterne, at 22 % af Saudi-Arabiens befolkning lever i fattigdom (2009), og at 70 % af befolkningen ikke ejer deres eget hjem.

Uddannelse

Islamisk Universitet i Medina.

Uddannelse er gratis p? alle niveauer i Saudi-Arabien. Skolesystemet er opbygget med en seks?rig grundskole, en mellemniveauskole opdelt i to trin p? hvert tre ?r samt en r?kke videreg?ende uddannelser. Andelen af befolkningen over 15 ?r, der kan l?se og skrive, er 90,8 % for m?nd og 82,2 % for kvinder. Skolesystemet er som udgangspunkt k?nsopdelt, s? der specielt p? de f?rste niveauer er s?rskilte skoler for drenge og piger. I 2011 blev verdens st?rste universitet udelukkende for kvinder med plads til 50.000 studerende indviet i Riyadh. Landets ?ldste universitet er Kong Saud Universitetet i Riyadh fra 1957; det blev fulgt af Islamisk Universitet i Medina i 1961 og Kong Abdulaziz Universitetet i Jeddah i 1967. Siden er fulgt en r?kke videreg?ende institutioner, og s?rligt i perioden efter 2000 er opf?relsen af s?danne institutioner boomet. Et f?lles tr?k for hele uddannelsessystemet er, at undervisning i islam er et vigtigt element.

Grundskolen er seks?rig, og eleverne starter i 6-?rsalderen. De afslutter forl?bet med en eksamen, som – hvis den best?s – giver adgang til mellemniveauet. M?let med grundskoleundervisningen er f?lgende: At indgyde den korrekte islamiske tro, at udvikle basale sproglige, talm?ssige og fysiske f?rdigheder, at udvikle en ansvarlighed i rettigheder og pligter, herunder at fremme f?drelandsk?rligheden og lydigheden over for landets ledelse, samt at skabe en lyst til at l?re, at arbejde og at bruge fritiden positivt.

Mellemskoleniveauet er todelt og best?r af en tre?rig overbygning over grundskolen, samt en tre?rig ungdomsuddannelse. P? mellemniveauet er pensum f?lles i de fire f?rste ?r, hvorp? der v?lges en af fire studieretninger: Administration og samfundsfag, naturvidenskab samt sharia og arabiske studier. Mellemniveauet afsluttes med en eksamen, der giver mulighed for at studere videre p? videreg?ende uddannelser.

P? det videreg?ende niveau findes der en lang r?kke specialiserede uddannelser, der er berammet til fra to ?r og opefter. Tekniske skoler har en r?kke to?rige uddannelser samt bacheloruddannelser p? tre ?r. P? de fleste andre omr?der tager bachelorgraden fra fire ?r og opefter; den kan efterf?lges af en kandidatgrad, der typisk opn?s med yderligere ét til to ?rs studier, mens diplomuddannelser oftest tager tre ?r.

Studiet af islam gennemsyrer det saudiarabiske uddannelsessystem, og der er i stor udstr?kning tale om udenadsl?re af store dele af Koranen, fortolkning og forst?else heraf samt anvendelsen af islamiske traditioner i dagligdagen. Denne type undervisning er obligatorisk p? alle niveauer, inklusiv de videreg?ende uddannelser. En konsekvens af denne massive undervisning i religi?se emner er med ord fra CIAs World Factbook, at den saudiarabiske ungdom "generelt mangler uddannelse og tekniske f?rdigheder, der eftersp?rges af den private sektor." Tilsvarende skrev The Chronicle of Higher Education i 2010, at "landet har brug for uddannede saudiarabiske unge med brugbar viden og en sans for innovation og iv?rks?tteri. Dette er ikke i almindelighed, hvad Saudi-Arabiens uddannelsessystem leverer, s? gennemsyret det er med udenadsl?re og religi?s l?ring."

Et af de store kritikpunkter ved islam-undervisningen er, at den i s? h?j grad er baseret p? wahhabi-l?ren. Dette blev i en rapport i 2006 kritiseret af Freedom House for at fremelske en ideologi, der fortsat udbreder had mod andre trosretninger, herunder kristendom, j?dedom samt andre opfattelser af islam. Der undervises ogs? i pensum fra de saudiarabiske religi?se studier uden for landet i madrassaer, skoler og klubber. Kritikere har beskrevet uddannelsessystemet som "middelalderligt", og at dets prim?re m?l er at "fastholde det enev?ldige monarkis rolle ved at fremstille det som troens ?gte beskyttere, og at islam er i krig med andre trosretninger og kulturer.

Beskyldningerne om at opmuntre til islamisk terrorisme har f?rt til reformfors?g i det saudiarabiske uddannelsessystem. For at l?se det dobbelte problem med opmuntring til ekstremisme og den manglende evne hos landets videreg?ende uddannelsesinstitutioner til at uddanne unge til den moderne ?konomiske realitet, har regeringen iv?rksat en glidende modernisering af uddannelsessystemet med det s?kaldte "Tatweer"-reformprogram. Tatweer-programmet har et budget p? omkring $2 milliarder og fokuserer p? at ?ndre undervisningen fra den traditionelle arabiske udenadsl?re til en mere analyserende og probleml?sende tilgang. Det str?ber ogs? efter at skabe et mere sekul?rt og erhvervsrettet uddannelsessystem.

Infrastruktur

Saudi-Arabien har siden olie-boomet i 1970'erne investeret stadig st?rre summer i landets infrastruktur.

Flytrafik

Hajj-terminalen i King Abdulaziz International Airport, der er landets passagerm?ssigt vigtigste lufthavn.

Der findes 35 lufthavne i Saudi-Arabien. Heraf er fire internationale lufthavne: King Fahd International Airport ved Dammam, som er arealm?ssigt verdens st?rste lufthavn, King Abdulaziz International Airport ved Jeddah, som er passagerm?ssigt landets st?rste, King Khaled International Airport ved Riyadh samt Prince Mohammad bin Abdulaziz Airport ved Medina. Passagertallene for de fire lufthavne l?d i 2012 p? 27,11 millioner for King Abdulaziz (Jeddah), 17,07 millioner for King Khaled (Riyadh), 6,42 millioner for King Fahd (Dammam) og 4,74 millioner for Prince Mohammad (Medina). Tallet for landets ?vrige lufthavne tilsammen var samme ?r p? 9,43 millioner.

Mange store internationale luftfartselskaber beflyver de internationale lufthavne i Saudi-Arabien, og der er direkte flyruter til storbyer over hele verden som Paris, London, Frankfurt, New York, Washington D.C., Los Angeles, Hong Kong, Singapore, Delhi og Johannesburg foruden alle betydende lufthavne i Mellem?sten. De mest bef?rdede ruter til udlandet g?r til henholdsvis Dubai, Cairo og Jakarta.

Saudia er det nationale luftfartselskab i Saudi-Arabien med basis i Jeddah. Selskabet har 117 fly, hvoraf 36 er Boeing 777, 35 er Airbus A320-200, 27 er andre Airbus modeller, mens resten fordeler sig mellem Embraer 170 og Boeing 747. If?lge selskabet selv transporterede det 25,24 millioner passagerer p? 177.435 ture i 2013.

Jernbaner

Oversigt over eksisterende og planlagte jernbaner i Saudi-Arabien.

Jernbanedriften i Saudi-Arabien kontrolleres af Saudi Railways Organization (SRO), der har to divisioner til henholdsvis passager- og godstransport. Jernbanenettet i landet er indtil videre ret begr?nset, idet det prim?rt best?r af to linjer, der begge forl?ber mellem Riyadh og Dammam, samt en kort str?kning i Dammam. Linje 1 er p? 449 km og beregnet p? passagertransport, mens linje 2, der g?r lidt sydligere, er p? 556 km og bruges til godstransport. Dertil kommer en r?kke korte sidestr?kninger, heriblandt en kort str?kning p? 12,8 km fra Dammams hovedbaneg?rd til byens havn.

Den f?rste jernbane i landet var en del af et storstilet projekt fra den sidste periode af osmannernes styre i omr?det. De anlagde en jernbane fra Damaskus i det nuv?rende Syrien til Medina i Saudi-Arabien. Hensigten med denne linje var at lette rejsen for de muhamedanske pilgrimmes valfart til Mekka, der ellers gik gennem det barske landskab. Linjen blev indviet i 1908, men den blev udsat for sabotage under f?rste verdenskrig og oph?rte med drift p? den saudiarabiske str?kning i 1920.

I tiden efter anden verdenskrig blev der introduceret moderne jernbanedrift i landet med henblik p? fragttransport for det statslige olieselskab, Saudi Aramco. Linjen mellem Riyadh og Dammam blev indviet i 1951 (den nuv?rende linje 2), mens den kortere linje 1 blev indviet i 1985.

SRO har materiel best?ende af 59 diesellokomotiver og 75 passagervogne. If?lge SRO transporteres ?rligt 1,3 millioner passagerer og 350.000 containere.

Der er store planer om udbygning af jernbanenettet. Projektet omfatter tre nye linjer: "Landbro"-projektet p? tv?rs af landet, som skal udvide str?kningen fra Riyadh til Dammam, s? der fra Riyadh f?res spor til den vestlige hovedhavneby Jeddah, mens der fra Dammam f?res spor langs kysten nordp? til Jubail. Det vil give en samlet str?kning p? 1065 km. Haramain-h?jhastighedstoget skal g? fra Medina over Jeddah til Mekka, en str?kning p? 450 km, og endelig er der projekteret en nord-syd-str?kning fra den jordanske gr?nse ved den lille by Al Haditha midt gennem landet til Riyadh med flere sidegrene, hvoraf den l?ngste g?r til ?stkysten til en nyanlagt havneby, Ras Al-Zour, 60 km nord for Jubail. Den samlede str?kning af denne linje er p? omkring 2.400 km. Den samlede tidshorisont for dette projekt er 30 ?r fra 2010.

Havne og skibsfart

I 2009 blev der samlet set i de saudiarabiske havne h?ndteret omkring 142,30 millioner tons last. Dette tal var faldet med 8,82 % i forhold til ?ret forinden, prim?rt fordi importen faldt med 17,11 %. De st?rste m?lt p? fragtet tonnage var i det ?r havnene i Jubail (ca. 43 millioner tons, prim?rt eksport af olieprodukter og kunstg?dning samt import af forskellige r?varer), Jeddah (ca. 41 millioner tons; 59 % af landets import g?r via denne havn), Yanbu (ca. 33 millioner tons, prim?rt eksport af olieprodukter) og Dammam (ca. 19 millioner tons, havneby for hovedstaden Riyadh).

Der er flere f?rgeruter til og fra Saudi-Arabien. Det st?rste rederi inden for denne branche er Al Blagha, der opererer seks ruter, prim?rt til og fra Egypten (Duba-Safaga, Duba-Hurghada og Jeddah-Suez), Sudan (Jeddah-Swakin), Yemen (Jeddah-Al-Hudaydah) samt fra Jizan til de saudiarabiske ?er Farasan.

Handelsfl?den i landet er relativt lille i antal store skibe (over 1000 bruttoregistertons), men ganske stort i transportm?ngde. I 2003 blev antallet af disse skibe opgjort til 95, deraf 77 tankskibe, og den samlede fragtm?ngde p? disse var p? 11,398 millioner tons, hvilket rakte til en fjortendeplads blandt verdens landes handelsfl?der.

Veje og biltrafik

I 2005 var der et vejnet p? 221.372 km i Saudi-Arabien, deraf var 21,5 % asfalteret eller p? anden m?de med fast bel?gning. Vejnettets omfang er ?get fra 139.425 i 1990, mens asfalteringsandelen i samme periode er faldet fra 40,6 %.

Antallet af motork?ret?jer per 1.000 indbyggere var i 2005 p? 192. Da landet er storproducent af olie, er br?ndstof meget billigt i landet med 2010-priser p? $0,1 per liter dieselolie og $0,2 per liter benzin, og der er ikke konkurrence p? priserne. Busruter findes i og mellem de store byer i landet, og fra nogle af de st?rre byer findes en r?kke internationale busruter. Bustransporten er centralt styret af Saudi Arabian Public Transport Company, der opererer med 2.000 busser og ?rligt transporterer over 3 millioner passagerer. Under hajj er de almindelige k?replaner sat p? v?geblus, idet rigtig mange busser (i alt cirka 15.000) bruges til at transportere pilgrimme til islams hellige steder som Mekka.

Demografi

Befolkningst?theden i Saudi-Arabien 2010.

Det er estimeret, at der i Saudi-Arabien bor (per 2014) 30.770.375 mennesker, heriblandt 8,5 millioner eller omkring 10 millioner immigranter med udenlandsk statsborgerskab. Der er sket en markant for?gelse af befolkningen, idet den i 1950 var estimeret til at v?re p? lidt over 3 millioner. I mange ?r havde landet en af verdens h?jeste f?dselsrater med omkring 3 % ?rligt.

S? sent som i 1970 boede de fleste saudiarabere i landomr?der, hvor de skaffede sig indt?gter lokalt, men siden olieeventyret er der sket en tilflytning til byomr?derne, s? det i 2012 var cirka 80 %, der boede i storbyomr?derne, is?r i og omkring Riyadh, Jeddah og Dammam. Det befolkningsm?ssigt st?rste omr?de er Hijaz p? vestkysten, der blandt andet omfatter regionerne Makkah, Madinah og Asir.

Landet har en meget ung befolkning, hvor mere end halvdelen er under 25 ?r; nogle kilder g?r s? vidt som til at sige, at over 60 % er under 21 ?r.

Der er varierende oplysninger om omfanget af indvandrere til Saudi-Arabien, hvilket blandt andet skyldes, at der er ganske stort antal illegale indvandrere, der i nogle tilf?lde ikke regnes med. Det officielle tal i midten af 2013 lyder p? 9,7 millioner indvandrere, men n?r man ser p? tallene for nationaliteter hver for sig, summer det op til noget over det officielle tal, jf. tabellen herunder. Af tabellen fremg?r ikke, at der ogs? findes en mindre gruppe (fortrinsvis h?jtuddannede) immigranter fra vestlige lande.

Indvandret fra	Antal indvandrere (est., 1.000)
Indien	2.000-2.800
Pakistan	1.500
Bangladesh	1.500
Indonesien	1.500
Egypten	1.000-2.000
Syrien	1.000
Yemen	800-1.000
Sudan	500-900
Pal?stina	500-1.000
Filippinerne	670
Sri Lanka	550
Afghanistan	500
Nepal	500
Etiopien	150-700
Burma	250-600
Jordan	250-300
Libanon	160

Der rejser ogs? folk ud af landet, men ikke i n?rt samme omfang som indvandringen. I 2012 emigrerede 92.403 saudiarabere, og af disse rejste over halvdelen til USA (58.022). De n?stst?rste m?l var Australien (13.610), Canada (11.625) og EU (7.803).

Der har indtil nyere tid v?ret slaveri i landet, som f?rst blev forbudt i 1962. Det tog dog lidt tid, inden det i praksis blev afviklet, og i 1963 var det estimeret, at der fortsat var omkring 300.000 slaver i landet.

Muslimske indvandrere i Saudi-Arabien kan efter at have boet ti ?r i landet ans?ge om at f? saudiarabisk statsborgerskab. I praksis f?r ans?gere med h?jere uddannelser inden for medicin, it samt anden videnskab og teknologi positiv s?rbehandling og hurtigere behandlingstid, mens statsl?se pal?stinensere ikke f?r statsborgerskab p? grund af en beslutning taget i den Arabiske Liga.

Efterh?nden som den saudiarabiske befolkning er vokset og indt?gterne fra olien er stagneret, er der vokset et pres frem for en "saudifikation", hvor udenlandsk arbejdskraft erstattes af indf?dte saudiarabere, og den saudiarabiske regering h?ber at kunne sk?re ned p? antallet af udl?ndinge i landet. I perioden 1990-1991 udviste Saudi-Arabien 800.000 yemenitter, og saudiaraberne opf?rte en mur p? en l?ngere del af gr?nsen mod Yemen for at forhindre illegal indvandring og begr?nse indsmuglingen af narkotika og v?ben. I november 2013 udviste Saudi-Arabien tusindvis af etiopiere fra landet, hvilket blev kritiseret af flere menneskerettighedsorganisationer.

Sprog

Det officielle sprog i Saudi-Arabien er arabisk. Der findes tre betydelige, regionale varianter af sproget: Najd-arabisk (talt af cirka 8 millioner), hijaz-arabisk (cirka 6 millioner) og golf-arabisk (cirka 200.000). Det vigtigste sprog for de d?ve i landet er arabisk tegnsprog.

Med de store immigrantgrupper i landet findes der ogs? andre sprog, der dagligt tales af st?rre grupper. De mest udbredte er tagalog (cirka 700.000), rohingya (cirka 400.000), urdu (cirka 382.000) og egyptisk arabisk (cirka 300.000).

Religion

Koranen er islams hellige skrift.

S? at sige alle saudiarabiske statsborgere er muslimer. Medregnes beboere fra andre lande bekender 97 % sig til denne religion. Data til opg?relsen af religi?se overbevisninger stammer hovedsageligt fra befolkningsunders?gelser, der er mindre p?lidelige end folket?llinger eller demografiske storskalaunders?gelser. Det vurderes, at 85-90 % af muslimerne er sunnier, mens 10-15 % er shiaer. Den officielle og mest udbredte form for sunni-islam i Saudi-Arabien er wahhabisme, opkaldt efter grundl?ggeren Muhammad ibn Abd al-Wahhab, der levede i det 18. ?rhundrede i det nuv?rende Saudi-Arabien. Denne form er blevet blandet med den mere radikale salafisme, der har sit udgangspunkt i Egypten i det 19. ?rhundrede. Der findes i religi?se kredse i landet en strid, der g?r p? det "korrekte" omfang af salafisme i den officielle religion. Den officielle religion har siden 1970'erne s?gt at begr?nse salafismens indflydelse ved blandt andet at besk?re finansieringen af salafistisk-baseret undervisning. S?vel wahhabisme som salafisme beskrives ofte som "puritanske", "intolerante" og "ultrakonservative". Fortalerne for den officielle religion i landet h?vder imidlertid, at dens l?re s?ger mod at rense islam for enhver nyt?nkning eller praksis, der afviger fra den l?re, som Muhammed og hans f?ller gav i det 7. ?rhundrede.

If?lge Human Rights Watch diskrimineres den shiamuslimske minoritet systematisk af den saudiarabiske regering p? omr?der som undervisning, retsstilling og s?rligt religionsfrihed. Shiaerne m?der ogs? diskrimination p? jobmarkedet, og deres ret til at fejre shiitiske m?rkedage som ashura samt deltagelse i almindelig offentlig gudsdyrkelse.

I en rapport fra 2010 fra USA's udenrigsministerium hedder det, at i Saudi-Arabien er "religionsfrihed hverken anerkendt eller lovm?ssigt beskyttet og i praksis st?rkt begr?nset" samt at "regeringens politik fortsat i h?j grad modvirker religionsfrihed." Det er ikke tilladt at dyrke nogen anden form for religion end islam, sk?nt der er n?sten en million kristne – s? at sige alle indvandrere – i Saudi-Arabien. Ingen kirker eller andre ikke-muslimske helligdomme er tilladt i landet. Selv gudstjenester i privat regi er i praksis forbudt, og det saudiarabiske religi?se politi h?vdes med j?vne mellemrum at ransage kristne hjem. I 2007 anmodede Human Rights Watch kong Abdullah om at stoppe en kampagne for at arrestere og udvise udenlandske tilh?ngere af ahmadiyya-troen.

Ved konvertering fra islam til en anden religion (apostasi) kan en person id?mmes d?dsstraf, idet der dog ikke i de senere ?r er bekr?ftede tilf?lde af henrettelse for konvertering. Missionering for ikke-islamiske religioner er forbudt, og den sidste kristne pr?st blev udvist fra Saudi-Arabien i 1985. Der findes enkelte hinduer og buddhister i landet. Ahmadiyya-muslimer f?r ikke indrejsetilladelse i landet, men enkelte saudiarabere er konverteret til denne tro. Erstatninger i retssager diskriminerer mod ikke-muhamedanere: En muslim f?r den fulde erstatning, der er fastsat, en kristen eller j?de f?r halv erstatning, mens alle andre f?r en sekstendedel erstatning. Saudi-Arabien har officielt erkl?ret ateister for terrorister.

Kultur

Saudi-Arabiens har ?rhundredgamle holdninger og traditioner, ofte stammende fra arabiske civilisationer. Denne kultur er blevet kraftigt p?virket af den barske, puritanske form for islam, wahhabisme, der stammer fra det 18. ?rhundrede og nu er dominerende i landet. De mange begr?nsninger herfra i bekl?dning og levevis bliver strengt h?ndh?vet b?de retsligt og socialt. Imidlertid er der rapporteringer om, at den ret omfattende kongelige familie til tider anl?gger en anden moral, end der generelt opretholdes i samfundet og holder fester med alkohol, narkotika og prostitution.

Dagliglivet er pr?get af de islamiske skikke og ritualer. Fem gange dagligt kaldes muslimerne til b?n fra minareter p? moskeerne, der findes overalt i landet. Da fredag er den helligste dag for muslimerne, udg?res weekenden af fredag og l?rdag; indtil juni 2013 var weekenden torsdag og fredag, men dette blev ?ndret af hensyn til ?konomiske interesser og internationale relationer. If?lge wahhabismen er der kun to nationale, religi?se helligdagsperioder om ?ret, Eid ul-Fitr og Eid ul-Adha. Andre traditionelle islamiske festdage, som Muhammeds f?dselsdag og Ashura (vigtig for shiiterne), tolereres, hvis blot de fejres under private former og i mindre grupper. Andre former for ikke-religi?se nationale fejringer har i mange ?r ikke v?ret afholdt, men siden 2006 har nationaldagen, 23. september, v?ret national festdag trods indvendinger fra religi?se kredse.

Nationalsymboler

Saudi-Arabiens flag er gr?nt med en inskription oven over et sv?rd. Inskriptionen angiver shahadah, den islamiske trosbekendelse. Ordet "gr?n" forekommer flere i Koranen og opfattes generelt som et symbol p? islam. En r?kke varianter er blevet brugt siden selvst?ndigheden; de f?rste havde en hvid lodret stribe til venstre, men ellers har de tidligere varianter grundl?ggende haft samme indhold som det nuv?rende. Flaget skal bruges med omtanke, da symboler generelt ikke bruges i islam.

"Aash Al Maleek" er Saudi-Arabiens nationalsang, hvis melodi blev skrevet i 1947 af egypteren Abdul Rahman al-Khateeb og officielt taget i brug i 1950. I 1958 kom der en tekst til, men den blev kun sj?ldent anvendt, og kong Fahd bad i 1984 Ibrahim al-Khafaji skrive en tekst, som siden har v?ret den officielle. Teksten er ganske kort og tilskynder landet til hurtigst muligt at opn? storhed, hejse flaget, ?re Gud og beder Gud om at give kongen et langt liv.

Saudi-Arabiens nationalv?ben stammer fra 1950 og viser et palmetr? over to krydsede sv?rd. Dette er indskrevet i landets basale lov. Sv?rdet repr?senterer de to gamle konged?mmer, Najd og Hijaz, mens palmetr?et repr?senterer kongerigets rigdomme defineret som dets folk, arv, historie og ressourcer (naturlige som ikke-naturlige).

Islamiske helligdomme

Al-Nabawi-moskeen i Medina er en af islams store helligdomme.

Saudi-Arabien, is?r Hijaz-omr?det, rummer som vugge for den islamiske religion mange af de mest betydningsfulde historiske islamiske steder, heriblandt de to helligste islamiske byer, Mekka og Medina. Et af kongens tilnavne er "Vogter af de To Hellige Moskeer", og her hentydes til henholdsvis Al-Haram-moskeen (som indeholder islams allerhelligste sted, Ka'baen) i Mekka og Al-Nabawi-moskeen (som indeholder Muhammeds grav) i Medina.

Under det saudiarabiske styre har byerne i Hijaz lidt under omfattende ?del?ggelser af deres fysiske arv, og for eksempel ansl?s det, at 95 % af Mekkas historiske bygninger, mange af dem over tusind ?r gamle, er blevet ?delagt. Wahhabismen mods?tter sig enhver form for ?rb?dighed over for historiske eller religi?se steder af betydning af frygt for, at det vil give anledning til shirk (tro p? andet end Allah). Disse ?del?ggelser er blandt andet g?et ud over moskeen, der oprindeligt var opf?rt af Muhammeds datter Fatima, og andre moskeer opf?rt af Abu Bakr (Muhammeds svigerfar og den f?rste kalif), Umar (den anden kalif), Ali (Muhammeds svigers?n og den fjerde kalif) samt Salman al-Farsi (en anden af Muhammeds disciple). Andre historiske bygninger, der er blevet ?delagt, er Khadijas hus (Muhammeds hustru), Abu Bakrs hus, som nu er hjemsted for det lokale Hilton-hotel, Ali-Oraids hus (Muhammeds svigers?n) og Abu-Qubais-moskeen, der er erstattet af kongens palads i Mekka.

Kritikere har beskrevet disse handlinger som "saudiarabisk vandalisme" og h?vder, at over de seneste 50 ?r er over 300 historiske steder med tilknytning til Muhammed, hans familie og disciple g?et tabt. Det rapporteres, at der nu findes f?rre end 20 strukturer tilbage i Mekka, der kan dateres til Muhammeds levetid.

Kvinders stilling

Saudiarabiske kvinder i det offentlige rum, p? traditionel vis if?rt held?kkende kl?dedragter.

I den vestlige verden og i humanit?re organisationer betragter man den saudiarabiske regerings diskrimination mod kvinder som et alvorligt problem. Kvinder har kun f? politiske rettigheder og m? for eksempel ikke stille op til eller stemme ved nationale valg. Dette g?lder ogs? ved lokale valg, men der har fra officiel side v?ret talt om at give kvinder valgret ved lokalvalget i 2015, dog kun hvis de f?r lov til det af deres mandlige beskytter. Der findes i landets lovgivning ingen lov, der kriminaliserer vold mod kvinder. World Economic Forum har i deres ?rlige Global Gender Gap Report fra 2013 rangeret Saudi-Arabien som nummer 127 blandt de 136 vurderede lande hvad ang?r lighed mellem k?nnene.

Saudi-Arabiens love siger, at enhver kvinde skal have en "beskytter" i form af en mandlig sl?gtning. Kvinder skal have lov af deres beskytter til at arbejde, rejse, studere og gifte sig.

M?nd har ret til polygami, og de har ret til forlange skilsmisse uden retlig begrundelse, hvilket kvinder ikke har. En kvinde kan kun opn? skilsmisse, hvis hendes mand giver hende lov til det, eller hvis han efter loven har skadet hende. I praksis er det dog meget vanskeligt for en kvinde at f? en skilsmisse, hvis manden har skadet hende. Kvinder bliver gift, n?r de er 24-25 ?r gamle (tal fra 2007). Barne?gteskaber forekommer i Saudi-Arabien (eksempler findes med piger ned til 8 ?r), hvilket misbilliges af menneskerettighedsorganisationer. En kvinde arver if?lge Koranen halvdelen af, hvad en mandlig arving f?r. De dele af ejendommene, der ikke er skrevet testamente for, tilfalder udelukkende mandlige arvinger.

P? grund af de mange restriktioner er kun 13 % af kvinderne aktive p? arbejdsmarkedet p? trods af, at over halvdelen af dem, der gennemf?rer en videreg?ende uddannelse, er kvinder. ?rsagen hertil er dels traditioner, der siger, at kvinder bliver hjemme og passer hus og hjem, dels praktiske problemer med at indrette arbejdspladser, s? kvinderne ikke der kommer til at overtr?de retlige og/eller moralske regler i samfundet. Der findes en r?kke situationer, hvor m?nd og kvinder holdes adskilt i offentlige sammenh?nge, og dette forhold overv?ges af det religi?se politi. Blandt restriktionerne er, at kvinder skal sidde i specielle familieafdelinger p? restauranter, og desuden at de skal b?re abaya, en held?kkende dragt, samt have h?ret helt tild?kket. Desuden har Saudi-Arabien ved lov bestemt, at kvinder ikke m? f?re bil.

P?kl?dning

Thawben er m?ndenes traditionelle kl?dedragt over hele Arabien.

De almindeligt anvendte kl?dedragter i Saudi-Arabien f?lger omhyggeligt forskrifterne i hijab (det islamiske princip for beskedenhed, is?r i kl?dedragten). Disse bekl?dninger er f?rst og fremmest l?se og flagrende, men samtidig held?kkende og som s?dan tilpasset til Saudi-Arabiens ?rkenklima. M?ndenes traditionelle kl?dedragt er en ankellang s?kaldt thawb v?vet af uld eller bomuld, en shemagh (ogs? kaldet keffiyah, kendt i Danmark som pal?stinensert?rkl?de, holdt p? plads af et b?nd eller en snor), enten ternet eller hvidt. P? de sj?ldne k?lige dage b?rer saudiarabiske m?nd en kameluldskappe (kaldet en bisht) over skulderen. Uden for hjemmet b?rer en kvinde abaya eller en anden sort bekl?dning, der d?kker hele kroppen bortset fra h?nderne og ?jnene. Dette kr?ves ogs? af ikke-muslimske kvinder, og manglende overholdelse heraf kan resultere i politiets indgriben. Kvindernes bekl?dning er ofte dekoreret med stammemotiver, m?nter, pailletter, metaltr?d eller applikeringer.

Musik og dans

Ardah er den nationale dans i Saudi-Arabien og danses af m?nd med sv?rd.

Saudi-Arabien har ikke nogen markant musikalsk tradition. Dette skyldes i h?j grad den oprindelige befolknings nomadeliv, hvor man p? rejserne kun medbragte det absolut n?dvendige, og dermed var der typisk ikke plads til musikinstrumenter. Simple rytmer skabt af h?ndklap eller med slag p? dagligdags redskaber udgjorde basis i musikken. Sommetider brugte man en ney, en langfl?jte, og/eller en rababa, et strengeinstrument, hvis de kunne skaffes fra tidligere tiders storbyer som Basra, Baghdad eller Jeddah.

Musikken blev dog betragtet som syndig blandt nogle muslimer. Dette er til dels baseret p? hadither, som beskriver andre former for musik end den, man kunne frembringe med percussioninstrumenter, negativt, og ideen om, at musik og kunst leder tankerne v?k fra Gud. Specielt i den nuv?rende stats tidlige ?r var de religi?se autoriteter hurtige til at undertrykke den musik, der gik ud over den percussion-baserede, som fortsat dominerer den saudiarabiske musik. P? grund af denne religi?st betingede nedvurdering af musik findes der i almindelighed ikke musik i fx butikker, lige som der ikke findes musikalsk undervisning i skoler og p? universiteter.

Musikken er ofte knyttet til poesideklamation, fx i Hijaz, hvor den er inspireret af musik fra den arabiske periode i Andalusien, mens musikken i omr?det omkring Mekka og Medina er p?virket af pilgrimme fra hele verden, der i ?rhundreder har valfartet til disse byer.

Den nationale dans i landet er ardah, som er en opvisningsdans for m?nd med sv?rd, der danser til percussionakkompagnement og poesiopl?sning.

Generelt holdes udenlandsk musik ude af det offentlige rum i landet, men det vakte opsigt, da der i 2008 blev afholdt en offentlig koncert i Riyadh, hvor der blev spillet Mozart og Brahms, og koncerten overraskede ydermere ved at tillade et blandet publikum af m?nd og kvinder.

De senere ?r har tv, specielt satellitkanaler, v?ret med til at g?re udenlandsk musik mere kendt i landet, og det har resulteret i en undergrundsscene pr?get af vestlig kultur med fx rock og rap.

Litteratur

Litteraturen i Saudi-Arabien m? i h?j grad k?mpe med censur, der har en meget bred opfattelse af, hvad der kan true den rette religi?se l?re og statens sikkerhed. Derfor har mange saudiarabiske forfattere gennem ?rene v?ret n?dt til at udgive deres v?rker fra andre lande. Der findes dog en r?kke forfattere, der har markeret sig b?de nationalt og internationalt. Det drejer sig blandt andet om prosaister som Abdo Khal, Raja Alem, Abdul Rahman Munif, Yousef Al-Mohaimeed og Turki al-Hamad samt poeter som Ghazi Al Gosaibi, Ashraf Fayadh, Hamza Kashgari og Fawzia Abu Khaled (prosa og poesi). Flere af disse har vundet internationale priser som Khal (Internationale Pris for Arabisk Fiktion (IPAF), 2010), Alem (IPAF, 2011) og Al_Mohaimeed (Abu al-Qasim Ashabbi-prisen, 2011).

Nogle af disse forfattere er enten emigreret (Munif) og/eller forfulgt (Al-Mohaimeed, Kashgari, Fayadh) for deres skriverier.

Billedkunst

Den sunnimuslimske opfattelse er, at det ikke er tilladt at portr?ttere personer i kunstnerisk form, og dette har i nogen grad bremset den billedkunstneriske udvikling i landet. Malerkunsten dyrkes dog i nogen omfang i landet, blandt andet ogs? inden for den kongelige familie. Blandt de initiativer, der har v?ret for at udbrede kendskabet til den saudiarabiske kunst, er Painting and Patronage-initiativet, der siden slutningen af 1990'erne har s?gt at skabe en udveksling mellem vestlig og saudiarabisk kunst via udstillinger i blandt andet London, Sintra (Portugal) og Riyadh. Initiativet arrangerer blandt andet ogs? sommerskoler og udveksling af kunststuderende.

Et andet initiativ for at udbrede kendskabet til saudiarabisk kunst er Edge of Arabia, der blev etableret i 2003. Edge of Arabia har afholdt udstillinger i blandt andet London, Berlin, Istanbul og Jeddah samt p? Biennalen i Venedig (2009, 2011 og 2013), mens fokus i perioden 2014-2016 i h?j grad har v?ret p? USA med US Tour.

I Saudi-Arabien finder man ikke s? mange kunstmuseer, men Jeddah er kendt som landets kunstneriske hovedstad og er kendt for at have mange kunstv?rker i det offentlige rum samt en r?kke kunstgallerier. P? Nationalmuseet i Riyadh kan man finde historiske eksempler p? kunstnerisk udtryk i det saudiarabiske omr?de. Der er planlagt et stort kulturcentrum, der ogs? skal indeholde et kunstmuseum, i Dhahran p? ?stkysten til ?bning i 2016.

Der er obligatorisk undervisning i kunst i folkeskolen i landet, og man kan studere kunst p? universiteter i landet.

Scenekunst

I mange ?r eksisterede der p? grund af religi?s modstand ikke offentlige teatre i landet, og visning af teaterforestillinger var sparsomme, men i de senere ?r har der v?ret en opbl?dning undervejs. I 2009 blev der vist en teaterforestilling i Riyadh med opbakning af autoriteterne, herunder kongehuset. Det store olieselskab Aramco har ogs? taget initiativer p? teateromr?det med blandt andet st?tte til en ?rlig teaterfestival i Dammam, en festival der har fundet sted siden midten af 2000'erne.

Skuespillerne er typisk uddannet i udlandet, og kvinder m? ikke v?re p? scenen, lige som de i langt de fleste tilf?lde holdes adskilt fra m?ndene p? tilskuerpladserne.

Film

Haifaa Al-Mansour, internationalt kendt saudiarabisk filminstrukt?r.

Offentlige filmfremvisninger har som teatre i mange ?r v?ret bandlyst i Saudi-Arabien, men ogs? p? dette omr?de er der tilsyneladende lysere tide forude. Der findes per 2015 én biograf, som ligger i Khobar, men regeringen har med udgangen af 2017 igen tilladt denne type etablissementer og forventer, at de f?rste ?bner i marts 2018.

Blandt andet p? grund af de manglende biografer er filmproduktionen yderst sparsom i landet. Den f?rste saudiarabiske biograffilm, der blev lavet i ?rtier, var komedien Menahi fra 2008, der blev vist ved specialforestillinger i Jeddah og Taif i december samme ?r. I 2012 kom Den gr?nne cykel (Wadjda) lavet af den kvindelige instrukt?r og manuskriptforfatter Haifaa Al-Mansour, der er helt indspillet i Saudi-Arabien og udelukkende med lokale skuespillere. Filmen blev st?ttet af myndighederne og vandt en r?kke priser, lige som den blev indstillet til en Oscar for bedste udenlandske film.

Film er generelt ikke forbudt i landet, men ses enten p? en af tv-stationerne eller p? video/dvd. Der er dog tale om film, der enten ikke er anst?delige i forhold til religionen, eller hvor censuren har klippet anst?delige scener ud.

Arkitektur

Madain Saleh.

Saad ibn Sauds Palads i Diriyah.

Den historiske arkitektur i Saudi-Arabien er f?rst og fremmest bevaret i kongesl?gtens ejendomme, men mange andre gamle bygninger er s?rligt fra 1970'erne og resten af ?rhundredet blevet ?delagt. Det skyldes blandt andet hensynet til byfornyelse i k?lvandet p? de store olieindt?gter, hvor blandt andet mange saudiarabere ?nskede bedre huse med blandt andet aircondition. Men en anden ?rsag til ?del?ggelsen af mange gamle, ikke-kongelige bygninger skyldtes ogs? wahhabismens krav om at undg? forherligelse af andet end Gud. Helt tilbage fra 1920'erne blev en r?kke gravsteder i Mekka ?delagt, fordi de var for prangende, og efter den religi?se v?kkelse sidst i 1970'erne er en r?kke bygninger med tilknytning til tidlige muslimske personer i Muhammeds sl?gt blevet ?delagt eller ?ndret til ukendelighed, og dermed er den arkitektoniske arv p? mange m?der g?et tabt.

Der er dog omr?der, hvor ?ldre bymilj?er har overlevet, og det er efterh?nden g?et op for myndighederne i landet, at det kan v?re en fordel i forbindelse med blandt andet turisme at bevare og restaurere nogle af disse milj?er. Som to eksempler p? omr?der, der er bevaret og under restaurering er henholdsvis Turaif-bydelen i Diriyah, en by, der var hovedstad og hjemby for den kongelige familie for Najd i det 18. ?rhundrede, samt bymidten i Jeddah. Disse omr?der er to af Saudi-Arabiens blot tre UNESCO-verdensarvsomr?der; det tredje er Madain Saleh, et ark?ologisk udgravningsomr?de fra perioden f?r islam.

I det hele taget er der sket en bev?gelse fra en ekskluderende tilgang til byggeri og arkitektur til en mere inkluderende inden for de seneste par ?rtier. Hensynet er her blandt andet til et h?b om at f? del i den turisme, der bliver mere og mere betydningsfuld i verdens?konomien, og her ved man, at det er vigtigt at kunne fremvise autentiske historiske tr?k i bygninger mm.

Mange af de gamle huse (fra det 19. og begyndelsen af det 20. ?rhundrede) er opf?rt af sten eller mursten, s?rligt i det centrale omr?de, mens der i Jeddah-omr?det i stor udstr?kning har v?ret anvendt koraller fra det R?de hav som byggematerialer. De bygninger, der er opf?rt i l?bet af de seneste ?rtier, er opf?rt i beton, men myndighederne fremh?ver selv, at moderne arkitekter har s?gt inspiration i den klassiske byggestil, og fremh?ver herp? Kong Saud Universitetet og King Khaled International Airport som vellykkede eksempler p? inkorporeringen af klassiske elementer i moderne byggestil. Andre eksempler p? moderne byggeri er Abraj Al Bait-komplekset i Mekka samt det futuristiske King Abdullah Petroleum Studies and Research Center i Riyadh.

Kommunikation og medier

Saudi-Arabien har et st?rkt statskontrolleret medielandskab, hvor selvcensur er dybt forankret i medierne. Der tolereres ikke kritik af kongehuset eller af islam. Det statslige Broadcasting Services of the Kingdom of Saudi Arabia kontrollerer n?sten hele radio- og tv-markedet og har en r?kke tv- og radiokanaler. Kultur- og informationsministeren er formand for det r?d, der f?rer tilsyn med radio og tv.

Det er ikke tilladt for udenlandske tv-stationer at operere fra saudiarabisk jord, men landet udg?r et stort marked for satellit- og betalings-tv. Der er saudiarabiske investorer bag to af de st?rste af disse stationer, MBC og OSN, begge med hovedkvarter i Dubai. Begge disse stationer har kanaler med nyheder/information, dokumentarprogrammer, b?rne-tv og underholdning.

Der udkommer en r?kke dagblade i Saudi-Arabien, deraf enkelte engelsksprogede; alle dagblade udgives privat, men er etableret ved kongelige dekreter og dermed styret af kongehuset. Desuden kan man i landet f? panarabiske dagblade, n?r de har v?ret gennemg?et af censuren. M?lt p? oplag er Asharq Al-Awsat det st?rste. Det London-baserede dagblad udkom i 2006 i 235.000 daglige eksemplarer og udgives b?de p? arabisk og engelsk. De to f?lgende m?lt p? oplagsst?rrelse er Al-Hayat (engelsk- og arabisksproget med base i London, 166.650 daglige eksemplarer per 2006) og Al-Riyadh (kun arabisksproget, base i Riyadh, 150.000 daglige eksemplarer per 2006). Andre store dagblade er Arab News (engelsk og arabisk), Al-Jazirah (arabisk) og Okaz (arabisk), alle med daglige oplag p? over 100.000 per 2006.

Saudi-Arabien havde per 2014 cirka 17,4 millioner internetbrugere, og i 2013 var 60,5 % af landets befolkning brugere af internettet, en andel, der er steget fra 41,0 % i 2010. Myndighederne l?gger ikke skjul p?, at der er lagt filter p? en r?kke hjemmesider. M?let er at sp?rre for hjemmesider med pornografi, med fokus p? menneskerettigheder, islam- og politiske emner. Internettet bruges i stor udstr?kning af saudiaraberne til sociale medier som Twitter, Facebook og lignende. Antallet af mobiltelefonabonnementer er meget stort i landet, og for hver 100 personer i landet var der 184 abonnementer, det sjetteh?jeste antal i verden.

Mad og drikke

Kabsa er en udbredt ret i Saudi-Arabien.

I Saudi-Arabien spiser og drikker man i stor udstr?kning p? samme m?de som i de omgivende lande p? den Arabiske Halv?. Maden er gennem tiden blevet p?virket af de tyrkiske, indiske, persiske og afrikanske k?kkener. Islam har gennem ?rhundreder givet regler for mad og drikke; de madvarer, der er tilladt, kaldes halal, mens de forbudte kaldes haram. Blandt de forbudte madvarer er enhver form for svinek?d, blod, en r?kke andre dyr som krybdyr og insekter samt giftstoffer, herunder alkohol.

Dyr skal slagtes efter bestemte ritualer for at v?re halal. Det g?lder blandt andet, at slagtningen skal foreg? hurtigt med en skarp kniv, som dyret ikke m? se. Blandt det mest spiste dyrek?d er lammek?d og kylling samt ved kysterne forskellige fisk.

Af vegetabilske basisvarer er hvede, ris, kartofler og dadler hyppigt forekommende. Desuden anvendes yoghurt i stor udstr?kning.

Blandt de retter, der er meget udbredte, er kebab, shawarma, falafel, kabsa (ogs? kaldet machbous), en risret med k?d eller fisk samt nationalretten, khūzī, som er fyldt lam. Flade, uh?vede br?d i stil med pitaer spises til langt de fleste m?ltider.

Blandt drikkevarerne kan n?vnes kaffe, som nydes sort og meget st?rk som det ogs? kendes fra Tyrkiet. Det er almindeligt at byde g?ster p? kaffe og dadler. Te er ligeledes meget udbredt, b?de i den sorte udgave og i udgaver med forskellige smagstils?tninger. M?lk fra geder, f?r og kameler drikkes mest af beduinerne. En kold drik, laban, lavet p? yoghurt er en almindelig forfriskning.

Det vigtigste m?ltid er normalt aftensmaden, mens morgenmad og frokost almindeligvis er lettere. Det er et ritual (og samtidig god hygiejne) at vaske sine h?nder inden m?ltiderne, da en del mad traditionelt spises med fingrene eller ved hj?lp af br?det.

Sport

Situation fra en kamelridekonkurrence.

Den mest popul?re sportsgren i Saudi-Arabien er fodbold, og landsholdet har deltaget i fire VM-slutrunder: 1994, 1998, 2002 og 2006. Holdets bedste resultat var en plads i ottendedelsfinalen i 1994; de ?vrige gange kvalificerede det sig ikke videre fra gruppespillet. Landsholdet har vundet AFC Asian Cup tre gange: 1984, 1988 og 1996. Den nationale turnering best?r af tre divisioner, hvoraf den ?verste, den professionelle liga, har 16 hold.

Andre popul?re internationalt udbredte sportsgrene er volleyball, basketball, sv?mning og gymnastik.

Saudi-Arabien deltog f?rste gang ved sommer-OL i 1972 i München og har deltaget hver gang siden, bortset fra 1980, hvor landet i lighed med flere andre boykottede legene. Landets bedste resultat er en s?lvmedalje vundet af Hadi Al-Somaily i 400 meter h?kkel?b i 2000. Desuden er det blevet til to bronzemedaljer, begge i vundet i ridning. Landet har aldrig deltaget i vinter-OL.

Mere lokalt orienterede og traditionelle sportsgrene i landet omfatter kamelridning og falkejagt, som begge stadig dyrkes.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Saudi-Arabien
• The World Factbook om Saudi-Arabien

Litteratur

• Abir, Mordechai (1987). Saudi Arabia in the oil era. Westview Press. ISBN 978-0-7099-5129-2.
• Abir, Mordechai (1993). Saudi Arabia: Government, Society, and the Persian Gulf Crisis. Routledge. ISBN 978-0-415-09325-5.
• Al-Rasheed, Madawi (2010). A History of Saudi Arabia. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-74754-7.
• Bowen, Wayne H. (2007). The History of Saudi Arabia. ISBN 978-0-313-34012-3.
• Campbell, Christian (2007). Legal Aspects of Doing Business in the Middle East. Lulu Enterprises Inc. ISBN 978-1-4303-1914-6.
• Cordesman, Anthony H. (2003). Saudi Arabia Enters the 21st Century. Greenwood Publishing Group.
• Federal Research Division (2004). Saudi Arabia: A Country Study. Kessinger Publishing. ISBN 978-1-4191-4621-3.
• Hegghammer, Thomas (2010). Jihad in Saudi Arabia: Violence and Pan-Islamism Since 1979. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-73236-9.
• House, Karen E. (2012). On Saudi Arabia : Its People, past, Religion, Fault Lines and Future. Knopf. ISBN 978-0-307-27216-4.
• Denied Dignity: Systematic Discrimination and Hostility toward Saudi Shia Citizens (PDF). Human Rights Watch. 2009. ISBN 1-56432-535-0. Hentet 2025-08-07.
• Lacey, Robert (2009). Inside the Kingdom. Penguin Books. ISBN 978-0-09-953905-6.
• Long, David E. (2005). Culture and Customs of Saudi Arabia. Greenwood. ISBN 978-0-313-32021-7.
• Metz, Helen C. (1992). "Saudi Arabia: A Country Study". Washington: GPO for the Library of Congress.
• Otto, Jan M., red. (2010). Sharia Incorporated – A Comparative Overview of the Legal Systems of Twelve Muslim Countries in Past and Present. The University of Chicago Press. ISBN 978-90-8728-057-4.