咸阳市广播电视台手机客户端“看咸阳”上线仪式
Republikken Ecuador República del Ecuador | |
|---|---|
 Nationalv?ben
| |
.svg) | |
| Hovedstad | Quito 00°13′S 78°31′V? / ?0.217°S 78.517°V |
| St?rste by | Guayaquil |
| Officielle sprog | Spansk |
| Regeringsform | Republik |
| Daniel Noboa (fra 2023) | |
| Verónica Abad Rojas (fra 2023) | |
| Uafh?ngighed | |
? Fra Spanien | 24. maj 1822 |
| Areal | |
? Total | 257.204 km2 |
| 8,8 | |
| Befolkning | |
? Ansl?et | 16.938.986 (2022)[1]  |
? T?thed | 65,9/km2 |
| BNP (nominelt) | USD 106,17 mia. (2021)[2], USD 115,05 mia. (2022)[3] |
| Valuta | US dollar (USD) |
| Tidszone | UTC-5 til -6 |
| UTC-5 til -6 | |
| Kendings- bogstaver (bil) | EC |
| Luftfart?js- registreringskode | HC |
| Internetdom?ne | .ec |
| Telefonkode | +593 |
| ISO 3166-kode | EC, ECU, 218 |
Ecuador (quechua: Ikwadur; shuar: Ekuatur), officielt Republikken Ecuador (spansk: República del Ecuador, hvilket direkte oversat betyder "?kvators republik"; quechua: Ikwadur Repuwlika, shuar: Ekuator Nunka), er et land i det nordvestlige Sydamerika. Det gr?nser op til Colombia i nord, Peru i ?st og syd, og Stillehavet i vest. Ecuador omfatter ogs? ?gruppen Galápagos i Stillehavet, der ligger ca. 1000 km vest for fastlandet. Landets hovedstad er Quito.[4][5]
Det nuv?rende Ecuador var engang hjemsted for adskillige indf?dte stammer, der i l?bet af det 15. ?rhundrede gradvist blev inkorporeret i Inkariget. I det 16. ?rhundrede blev omr?det koloniseret af Spanien. I 1820 rev Ecuador sig l?s fra Spanien som en del af Storcolombia, og f?rst ti ?r senere opstod den nuv?rende stat i 1830. Den spanske s?vel som storcolombianske arv reflekteres i Ecuadors multietniske befolkningssammens?tning. Landets ca. 17,1 millioner indbyggere best?r s?ledes prim?rt af mestizer, men ogs? af europ?iske, indf?dte og afrikanske folkegrupper. Ecuadors officielle sprog er spansk, som tales af st?rstedelen af landets indbyggere. Der findes dog ogs? 13 anerkendte indf?dte sprog, bl.a. quechua og shuar.
Ecuador er et uland, der prim?rt lever af salg af petroleum og landbrugsvarer. Det er en pr?sidentiel republik. Ecuador er et af kun 17 lande, der har en ekstremt h?j grad af naturlig biodiversitet med mange endemiske dyre- og plantearter, bl.a. p? Galápagos.[6][7] Den nye forfatning fra 2008 anerkender denne unikke ?kologiske arv ved bl.a. at v?re den f?rste forfatning i verden, der garanterer naturen juridiske rettigheder.[8] Ecuador har den femte laveste mordrate i Amerika.[9] Fra 2006 til 2016 faldt Ecuadors fattigdomsrate fra 36,7 % til 22,5 %, mens BNP pr. indbygger steg med 1,5 % ?rligt. I samme periode faldt Gini-koefficienten fra 0,55 til 0,47.[10]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Ecuadors historie
De ?ldste bopladser i landet er fundet n?r Quito og ansl?s at v?re ca. 10.000 ?r gamle. P? kysten har man fundet spor af kulturel aktivitet med specialiseret produktion og arbejdsdeling, som er ca. 5.500 ?r gamle.
Den f?rste statsdannelse i omr?det blev etableret i 1300-tallet i Quito-omr?det. En af de nyere kulturer, som voksede frem i begyndelsen 1400-tallet i h?jlandet, var ca?arikulturen.
Ecuador bliver regnet som en del af Inkariget, da dette var st?rst, men kun Sierra-regionen var fuldt integreret, og der var stadige nye opr?r frem til spaniernes invasion. Inkaernes brutale erobring af Ecuador startede omkring ?r 1455 og varede i omtrent 50 ?r. Ca?ari-folket var de st?rkeste modstandere for inkaerne. Inkariget medbragte bl.a. sproget quechua, nye dyrkningsmetoder, vejbygning og lamaer som pakdyr. Ingapirca er i dag det vigtigste bygningsmonument i Ecuador fra inkatiden.
Efter at spanske conquistadorer havde erobret den sydlige del af Inkariget, satte de ind med et erobringstogt mod Ecuador med assistance af ca?ari-styrker, og Quito faldt i 1534. Omr?det kom derefter ind under vicekonged?mmet Peru. I 1600-tallet oplevede ?konomien i landet fremgang ved at bruge de indf?dte som arbejdskraft i tekstilindustrien.
I 1822 blev Ecuador frigjort fra Spanien. Det kom derefter ind i f?derationen Stor-Colombia, men denne holdt kun indtil 1830. Derefter blev Ecuador selvst?ndigt.
I 1941 besatte Peru store dele af Oriente-omr?det, og Ecuador m?tte afst? 137.000 km2 supplerende land for opn? fred. En endelig fredsaftale kom f?rst i stand i 1998.
Fra 1948 kom en opgangstid med ?bananboomet?. Den medf?rte en ?get grad af stabilitet frem til omkring 1960.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]
Ecuador kan inddeles i tre naturlige regioner: kysten, h?jlandet og amazonasomr?det. Over halvdelen af befolkningen bor i kystomr?det, hvor det ?konomiske liv er domineret af produktionen af eksportafgr?derne bananer, kakao, ris og kaffe. H?jlandet ligger mellem de to h?jderygge, der indg?r i Andesbjergk?den og er pr?get af subsistenslandbrug. Ecuadors h?jeste bjerg er vulkanen Chimborazo (6.384 m.o.h), og yderligere findes vulkanen Cotopaxi (5.897 m.o.h), som er en af verdens h?jeste aktive vulkaner. Til landet h?rer Galápagos?erne, som er kendt for deres unikke dyreliv med bl.a. Galapagos-landskildpadder og en m?ngde endemiske fuglearter. I amazonasomr?det udvindes olie, der skaffer udenlandsk valuta til landet, men som ogs? har f?rt til forurening. I kystomr?det er 95 % af de oprindelige skove f?ldet, og jorderosionen er de senere ?r taget til.
Byer
[redigér | rediger kildetekst]Ecuadors st?rste byer 2003[11]
- Guayaquil 2.090.000
- Quito 1.482.000
- Cuenca 304.000
- Machala 217.000
- Santo Domingo de los Colorados 212.000
- Portoviejo 195.000
- Manta 193.000
- Eloy Alfaro 184.000
- Ambato 169.000
- Riobamba 140.000
Provinser
[redigér | rediger kildetekst]
Ecuador er opdelt i 24 provinser (provincias), hver med egen provinshovedstad:
| Nummer | Provins | Provinshovedstad |
|---|---|---|
| 1 | Azuay | Cuenca |
| 2 | Bolívar | Guaranda |
| 3 | Ca?ar | Azogues |
| 4 | Carchi | Tulcán |
| 5 | Chimborazo | Riobamba |
| 6 | Cotopaxi | Latacunga |
| 7 | El Oro | Machala |
| 8 | Esmeraldas | Esmeraldas |
| 9 | Galápagos | Puerto Baquerizo Moreno |
| 10 | Guayas | Guayaquil |
| 11 | Imbabura | Ibarra |
| 12 | Loja | Loja |
| 13 | Los Ríos | Babahoyo |
| 14 | Manabí | Portoviejo |
| 15 | Morona-Santiago | Macas |
| 16 | Napo | Tena |
| 17 | Orellana | Puerto Francisco de Orellana |
| 18 | Pastaza | Puyo |
| 19 | Pichincha | Quito |
| 20 | Santa Elena | Santa Elena |
| 21 | Santo Domingo de los Tsáchilas | Santo Domingo de los Colorados |
| 22 | Sucumbíos | Nueva Loja |
| 23 | Tungurahua | Ambato |
| 24 | Zamora-Chinchipe | Zamora |
Se ogs?
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ahora hay 16,9 millones de ecuatorianos, según el Censo, hentet 22. september 2023 (fra Wikidata).
- ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
- ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
- ^ Cardenas, Michelle. "Siri dice que la capital de Ecuador es Guayaquil, ?qué pasó?" Arkiveret 11. oktober 2019 hos Wayback Machine Metro, 8. oktober 2019.
- ^ Carvajal, Ana María. "Quito se convirtió en la ciudad más poblada del Ecuador con más de 2,7 millones de habitantes en el 2018." Arkiveret 10. januar 2019 hos Wayback Machine El Comercio, 10. januar 2019.
- ^ El Tiempo. "Oficialmente Ecuador es el país de las orquídeas." Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine eltiempo.com, 10. december 2013.
- ^ Conservation International. "South America Banks on Regional Strategy to Safeguard Quarter of Earth's Biodiversity." conservation.org, 16. september 2013.
- ^ "Ecuador Adopts New Constitution – With CELDF RIGHTS of NATURE Language." 28. september 2008. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2008. CELDF. Hentet 30. september 2008.
- ^ Metro. "Ecuador: Tasa de homicidios pasó de 6,44 a 5,69 por 100.000 habitantes." Arkiveret 28. februar 2019 hos Wayback Machine metroecuador.com, 21. april 2017.
- ^ Weisbrot, Mark, Jake Johnston og Laura Merling. "Decade of Reform: Ecuador's Macroeconomic Politics, Institutional Changes, and Results." Arkiveret 20. december 2019 hos Wayback Machine Center for Economic and Policy Research, 2017.
- ^ "Ecuador – City Population – Cities, Towns & Provinces". Arkiveret fra originalen 29. september 2017. Hentet 19. oktober 2009.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | ||
| Territorier m.v. |
| |
Medlemslande af Organization of the Petroleum Exporting Countries (OPEC) | ||
|---|---|---|
 | ||
| Spire Denne artikel om sydamerikansk geografi er en spire som b?r udbygges. Du er velkommen til at hj?lpe Wikipedia ved at udvide den. |  |